Det er klart at der ind imellem sker tåbeligheder, fejlbehæftede udregninger, 180 graders fejl og fuldstændig benægtelse af realiteterne. Selvom jeg har et lækkert spejlbillede, er jeg udemærket klar over at mine øjne er fejlbehæftede og indeholder et Hollywood filter.
Heldigvis lærer vi af fejl og mange fejl giver oplevelsen et ekstra krydderi. Fra min tid i forsvaret har jeg erfaret at fejl der sammenkædes med en ubehagelig oplevelse- brænder sig ekstra fast i hukommelsen. Ligeledes bliver fejl ofte eksponeret ude i naturen. Handling (eller mangel på samme) har altid en bagside.
Irettesættelse uden konsekvens, har ingen relevans!
På samme måde kan man beskrive “Fuck Up´s” ude i naturen. Du bliver irettesat og der kommer en konsekvens: Jeg har glemt regnjakken. Jeg bliver våd. Jeg bliver kold = Jeg må sansynligvis opgive målet. Jeg bruger flere kalorier end antaget og mangler mad senere på turen. En ikke utænkelig kæde af begivenheder. Men du husker læringen for evigt.
Lidt i samme stil med kvinders hukommelse. En diskussion kobles med en følelse, og hun kan huske diskussionen for evigt! Jeg nulstiller gerne hver aften kl 22.30.
Nok om teori, så til praktik. Når alt kommer til alt, er det her jeg er stærkest…
Vi havde plan om at bestige Mont Blanc. Vores svigersøn havde allerede proklameret på jobbet, at man blot skulle følge de tomme dåser på vejen op. Så det var nærmest en formalitet at sjoske derop og tage en selfie, sætte sig på røven og kælke ned.
Sådan kom det ikke til at gå. Denne sommer skulle vise sig at blive en af de varmeste i dalen, og koldeste på bjerget. Et par år forinden havde min kone og jeg været deroppe, men manglede lige de sidste 100 højdemeter. Vi måtte vende om og det er der ingen skam i- hvis forholdene ændres. Men den gang gik vi i shorts op til 3200 meter. Natten var “lun” og termometeret ikke længere nede end +5. Med den tanke havde vi pakket til denne tur.
Soveposer fra Aldi og en tarp som hotel. Underlaget var en foret Netto pose. Grejet var let og humøret løssluppet. Tempoet op var fornuftigt, men allerede i 2000 meter fornemmede vi en lille ændring i temperaturen. Nå ja, der lå i øvrigt 1 meter sne hernede.
Vi tog lidt ekstra tøj på og fortsatte op til 3300 meter. Her skulle campen være. I løbet af natten (kl 02.00) ville vi klatre op til Refuge de L’Aiguille du Goûter og fortsætte af normalruten over Col du Vallot og dernæst toppen.
Det blev til en uforglemmelig nat. -21 grader! Lad det være sagt med det samme: Vi sov ikke mere end 5 minutter af gangen.
Mens man kunne smile 
Fruen maser på 
Vi skal lige derop
Vi kom ikke op kl. 02, men kl.04 drog vi afsted. På vej op tabte en et liggeunderlag, som ikke var ordenligt sikret. En anden fik højdesyge og sprøjtemalede sneen brun. Dårligt udstyr og mangel af samme betød tidlig exit. Højdesyge kan man ikke forudse eller træne sig fra- den kommer og går i flæng. Men undgå at stige mere end 800 meter pr dag og sørg for at få en god søvn, hjælper meget.
Heldigvis havde vi talt præmissen igennem inden vi tog afsted. Er der en der vender om, vender hele teamet om. Så alle var klar over præmissen.
Læring:
Læs vejrudsigter grundigt
Invester i udstyr til formålet
Forbered og planlæg efter lidt hårdere forhold
Spænd dit udstyr fast
You are only as sharp as your knife, lyder et gammelt ordsprog. Men jeg kan da tilføje: If you have a knife!
Drenge og mænd er fascineret af knive, det er hævet over enhver påstand. Jeg fik min første kniv i en alder af fem år. Den var skarp som et barberblad. Min far var af den mening, at en sløv kniv var endnu farligere. Jeg husker en kort samtale mine forældre havde, mens jeg burde ligge og sove:
Mor: “Jeg syntes ikke han skal have en kniv”
Far: “Det er en dreng!”
Mor: “Og der er alt for skarp!”
Far: “Sløve knive skærer dårligt og så lægger knægten for mange kræfter i, og så smutter kniven- så skal du bare se hvad der er farligt!”
Med disse ord endte diskussionen. Det er samme læring jeg har formidlet til min dreng. Jeg husker min kone kom med et bekymret blik og sagde: “Jeg tager altså ikke ansvaret, når Nicolai render rundt derude med din machete” Han var seks år. Mit svar: “Han er en dreng, jeg har fortalt og vist hvordan han skal håndtere knive. Han har rendt sådan rundt hele sommeren og han har stadig alle sine fingre og skoven står der endnu. Går det galt så overlever han.”
Men det er også skønt at vise at man nu er voksen og går med kniv (selvfølgelig kun i naturen med det formål at bruge den fornuftigt). Så hæng endelig kniven fremme og sæt en stor snor i øjet- det er slet ikke nødvendigt at sikre kniven. Jeg har smidt mindst tre knive væk på den konto. De hænger sikkert i buske rundt om i landet og er godt rustne.
Læring:
Kniven skal sidde fornuftigt og være sikret imod tab. Lange snore i skæftets øje er noget skidt og i øvrigt meget irriterende når du arbejder med kniven.
Fortsættes….
TurTossen 