Hvis jeg skal vælge et favoritsted, bliver det omkring Mont Blanc. Byen Chamonix, som er verdenskendt blandt alle alpenister og byen Les Contamines, som ligger på sydsiden af bjerget. Jeg kommer i dette område hvert år og gerne sommer og vinter. Sne og solsikkert er nøgleordene.
Min første oplevelse i området fik jeg i en sommerferie, i gymnasietiden (Måske 1987-ish). Min bror, en kammerat og jeg pakkede bilen fast besluttet på at bestige Europas højeste bjerg- Mont Blanc. Jeg havde netop investeret i en Citroên A1 – med 0,8 liters motor. Den var ikke den hurtigste på autobahn, men til gengæld den bil med mest grej pr. m3. Tre fuldblods rygsække, telt, klippe klatregrej, mad, is klatregrej og rigeligt med øl blev stoppet ind i bilen og i tagboxen.
Vi kørte alle 1400 km i et hug. Min bror, Jens, og jeg havde kørekort, mens kammeraten, Michael, ikke gad investere i sådanne ligegyldigheder. Jens og jeg skiftedes til at køre mens Michael havde til opgave at vise vej og holde chaufføren vågen.
Naturligvis var fortræningen i top. Jeg havde været et smut på Kullen (Sverige) for at vise Michael de basale ting og derefter drukket en ikke uanseelig mængde øl. Det var stort set forberedelsen. Det skal dog siges at vi alle havde været spejdere og kunne be en bordbøn, hvis vi blev presset helt derud! Heldigvis besad vi en kæmpe portion “gå på mod” og en eventyrslyst der var umættelig. Vi kom relativt hurtigt ned til Chamonix og indlogerede os på en fin campingplads. I 2009 blev samme campingplads skyllet væk efter et brud i en vandfyldt gletcher.
Vi pakkede hurtigt om og klargjorde til en bestigning. Naturligvis skulle vi have en flyvende start, så hvorfor ikke tage kabelbanen til Aiguille du Midi, det er da allerede de første 3800 meter! Det var naturligvis en skidt ide, idet vi ikke var tilvænnet højderne. Men op kom vi og slog telt op på et kæmpe plateau under Aiguille du Midi.
Det blev en lang kold nat. Udstyret var fint, men i kampens hede havde jeg åbenbart pakket mine crampons (stålpigge til gletchervandring) lovligt tæt på mit selv-oppustelige liggeunderlag. Jeg fandt dog hullet og gav det en gang gaffatape, men det viste sig senere at piggen var gået helt igennem underlaget. Så jeg lå på køl og prøvede at smelte hele isen under mig. Den bratte opstigning havde sat sine spor i Michael, som havde smerter der hvor andre har hjerne. Næste morgen kæmpede vi os op i 4400 meter, men måtte sande at vi alle muligvis havde forhastet os og måtte vende om igen. Vi blev ikke rige på sejrens sødme, men meget klogere på fysiologien under bjergbestigning. Vi tøffede ned igen. Michaels hoved var ved at eksplodere, og det kom nærgående japanere til at mærke. De ville gerne have billeder af os, med de kæmpe rygsække- på størrelse med en kummefryser. Michael tabte sutten og smed sin kummefryser i armene på en stakkels lille japaner, der forgæves forsøgte at holde balancen. Fotosessionen var hermed afsluttet. Vi fik herefter det albuerum vi havde behov for.
Området byder på fantastiske trekkingture. Kortene er super brugbarre og Appen “Topo France” er nærmest genial. Der er flere små “cafeer” placeret i maleriske omgivelser- og de tager gerne imod dine penge. Men det giver sgu stemning med en latte mens du nyder udsigten.
La Laya 
Les Pres 
Tête de la Combaz 
Fruen- le Baptieu
Det er klatringens Mekka, specielt sommer er der fænomenale muligheder for at udfolde sig. Du kan altid bruge en eftermiddag på nogle af de autoriserede klatresteder, hvor der er boltet ruter. Sikkerheden er i top, hvis du forstår at bruge udstyret. For Café folket rummer Chamonix muligheder uden sammenligning- og der er ikke mangel på grejbutikker. Er det billigt?- Nej!
Vinteren byder på Randonee
Earn your Turns er grundideen for Randonee, eller Back Country skiing. Du går op for at køre ned. Men det er mere end det. Det er et komplekst håndværk ligesom bjergbestigning. Du skal kunne læse kort, navigere, vælge rute efter terræn, godt kendskab til laviner, beherske offpiste ski, rapelle, kunne overnatte i snehule, godt kendskab til førstehjælp, brugen af lavinesonde og sonar mv… Endelig skal formen være over middel. Udstyret løber hurtigt op i en anseelig pris.
Les Contamines er vel Franskmændenes bedst bevarede hemmelighed indenfor alpinski. Ingen køer ved liften, generelt få på pisterne, det mest snesikre område i Alperne og laange pister. Der er virkelig gode muligheder for topture og en masse offpiste. Dertil hænger områdets 150 km pister sammen med pisterne i Saint-Gervais. Det giver i alt mere end 350 km pister, hvis man investerer i et liftkort hertil.
Behøver jeg at fortælle hvor én af vinterens ture går til?
TurTossen 