Den daglige indsprøjtning af eventyr kommer ofte fra andres beskrivelser og billeder. Men hvorfor ikke opsøge det selv? Eventyr er til gengæld for alle, der gider lette røven.
Hvad er et eventyr? For mig handler eventyr ikke om destinationen, men selve rejsen og endnu vigtigere: oplevelsen! Et eventyr er ikke planlagt. Turen er måske, men før magien sker, skal der ske noget uventet. Det uventede stiller ofte dig i en situation hvor du skal foretage valg, som har nogle konsekvenser. Det er i det spændingsfelt jeg trives bedst. Jeg vil gerne understrege at konsekvenser ikke nødvendigvis er negativt ladet. En konsekvens kan sagtens være en belønning.
Solen skinnede og græsset var trimmet i sådan en grad, at jeg ikke følte mig forpligtet. Fruen futtede rundt og kalkede huset. Måske vi skulle udnytte det gode vejr og tage en længere tur. Der opstod enighed og vi pakkede frokosten (pulvermad, Jetboil, kaffe, vand) ned i en lille rygsæk, sammen med lidt skiftetøj og et underlag. Skiftetøjet indeholdte også et par gummisko- jeg havde nemlig en lille ide om at krydse fjorden mellem Vejlø og Enø.
Vi cyklede afsted. Turen startede hjemme og med få nøglepunkter undervejs. Jeg holder af at navigere i korridorer. Det skal forstås således at jeg har en “højre & venstre begrænsning” samt en retning. Der er således frit vejvalg. Det betyder at jeg altid opdager nye stier og veje, men prisen er selvfølgelig flere “dead ends”, hvor jeg må vende om og prøve en ny vej. Her kommer lidt af eventyret ind. Konstant opdager jeg uventede muligheder og oplever landskabet på en helt ny måde. Jeg er bare afsted og kroppen klarer fremdriften mens tankerne tømmes og fokus er på en indånding, efterfulgt af en udånding. Jeg er åben for alt omkring mig og ser ikke “dead ends” som en fejl. Jeg er bare tilstede uden at bruge mentale ressourcer. Selvfølgelig bliver kroppen langsomt træt og tømmes for energi.
Det er sjovt når jeg når en slags meditativ tilstand. Det eneste jeg kan mærke er åndedrættet, kroppen bliver glemt og tankerne er væk.
På et tidspunkt giver kroppen dog klar besked: Jeg er sulten- gør noget ved det eller jeg bliver utilfreds. Frem med kogegrejet samt tilhørende spisegrejer. Mens vi sidder der på klinten og kikker ud over fjorden, glider en havørn majestætisk forbi. Vi sidder på kanten af et større fuglereservat og kan kun nyde stilheden, solen og tilfredsheden over at være kommet afsted. Ved længere pauser har jeg nogle gøremål eller en lille huskeliste jeg løber igennem.
- Skift til tørt tøj på overkroppen.
- Hæng vådt tøj til tørre, hvis muligt.
- Vask ansigtet og tør det.
- Drik vand.
- Sid tørt og i læ/ly for vind/regn.
Først herefter går jeg i gang med andre gøremål, som f.eks madlavning. Listen er ikke prioriteret. Regner det, er det ly der kommer først. Når vi bryder op igen, skifter jeg for det meste tilbage til det fugtige tøj.
Turen bød i øvrigt også på single-track i Fruens Plantage ved Næstved, Mogenstrup Ås, Kalbyrisskovens gamle militære kampvognsterræn og fluepapiret på Enø strand, Karrebæksminde.
En særlig tak til min kone, som har accepteret at jeg ikke taler 80% af tiden, men kører i stilhed. Hun har også forstået at stilhed ikke er ensbetydende med store problemer- tvært i mod. Hun bliver ikke frustreret over den manglende rute eller besværlig når vi pludselig skal bære cyklerne i længere tid.
TurTossen 