Hey – hvor har du været de seneste 14 dage? Jo, jeg har været hårdt ramt. Sagen er den, at jeg skulle fejre min 50 års fødselsdag. Det skulle naturligvis foregå i “haven”. Min have er 20.000 m2, så der har været rigeligt der skulle ordnes. Græs der skal slås, træer der skulle fældes og grankogler der skulle sorteres efter størrelse. Samtidig er jeg i færd med at bygge en shelter- og når jeg har besluttet mig for fuldtømmer, så mener jeg fuldtømmer!
De tunge løft, samt pålægning af 2 tons rullegræs, gav sig udslag i en noget øm ryg. Jeg gik og følte mig gammel, gangarten mindede om “han har vist gjort i sine bukser”-stilen…. Jeg følte mig helt pensioneret. Ikke nok med det, jeg havde en minigraver der stod og ventede på at grave brinken på søen.
Det er alt sammen vand i forhold til det der har ramt min kone. Hun fik en flænge i en af hjertets kranspulsårer. Dermed satte det en akut stopper for fysisk udfoldelse. Det kræver en omlægning af vores aktive liv… startende med en forsigtig genoptræning og håbe på at hjertet holder. Vi har kørt et træningsprogram hvor hun ikke kom over 75% af max puls, de sidste tre måneder. Mandag var dagen hvor vi igen skulle prøve at cykle i terræn, med en smule bagage på. Vi har fortsat et mål der hedder “Trans Germany“- en 1600 km offroad tur. Ruten starter på Rügen i Tyskland, går gennem det gamle Østtyskland, Tjekkiet, Slovakiet og ender i Schweitz. Hertil smider vi 400 km oveni, idet vi også cykler til Rügen. Turen er uden support, så grejet skal med på cyklen.
Cyklerne blev pakket med 1/3 del af den vægt vi forventer at skulle køre med. Specielt saddeltasken er god at vænne sig til. Den bidrager med lidt forskydning af balancen, specielt på små snørklede spor. Dog er den langt bedre at håndtere end en cykeltrailer! Vi aftalte en rute på ca. 40 km, med hovedvægten på grus, trampestier og nogle korte stejle stigninger. Naturligvis holdte vi et fornuftigt tempo, men solen havde godt fat og inden længe sprang sveden fra panden.
Det gik rigtigt fint. Lyden fra de summende dæk, følelsen af sommer og en saddel der passer fuldstændig til røven, så er det en dejlig dag. Efter en times kørsel ramte vi Fårebakkerne ved Mogenstrup. Her er fine stigninger og en fantastisk udsigt fra toppen. Vi stoppede på toppen som vi plejer. Her var det planen at snuppe en kop kaffe. Heroppe var solen lige på og det var helt vindstille. Sveden dryppede og varm kaffe måtte vige for koldt vand og et æble.
Det var skønt at have min makker med igen. Det er ok at træne alene, men væsentligt sjovere at dele de medfølgende oplevelser med sin makker/bedste ven/kone. Jeg havde følelsen at have fået højre arm og ben tilbage. Genopstået fra de døde… præcis sådan havde jeg det! Mens vi sad på toppen af Fårebakkerne, besluttede vi at aftensmaden skulle tilberedes og indtages på vores “Sø-terrasse”. Ti minutters hvil og vi kørte videre igennem åsen til Fruens plantage (her er der singletrack i topklasse), videre til Herlufsholm, ud af “fodsporet” og så hjem. Hjemme gav vi den fuld gas med hyggen, ganske som vi plejer når vi er på tur.
Hygge ved vores sø 
Grydebrød 
Luksus
I dag har jeg kikket på data fra turen, og jeg kan se at ingen har lidt overlast…. Min maxpuls på cykel er 198 bpm. Som det ses, har jeg ikke presset på.
Ruten 
Puls
TurTossen 