Så småt nærmer vi os vores Bikepacking tur: Trans Germany. De sidste forberedelser er igang, men endnu vigtigere er den mentale opladning. Vi taler ofte om turen og der er efterhånden god tænding på! Små daglige træningsture med fuld oppakning er sat i kalenderen, og vi satser på at køre de fleste 🙂
Det er detaljerne jeg koncentrerer mig om. Styr, saddel, pedaler, sko, telt, kogegrej og meget andet. Jeg prøvekører to forskellige sadler, men efter hver tur, er det den gamle model jeg bedst sidder på, så jeg må nok indse at den må til skrædder og få nyt skind på! Fruen prøvekører sit tredje styr…. jeg fandt et ældre styr frem, som ikke var for bredt og næsten helt lige. Det styr passede hende bedre og ingen sovende hænder. Naturligvis vil hun ikke køre med handsker (som giver bedre beskyttelse ved styrt og fås med gel i håndfladerne- som muligvis aflaster sener og nerver i håndroden), for det ser dumt ud med hvide hænder og solbrune fingre!
Vi har også prøvet forskellige dæk… og i dag ramte jeg vist plet. Et solidt dæk med beskyttelse mod uheld fra glasskår op til 3 millimeter. Trods de lidt tunge dæk, ruller de virkeligt godt og der er alligevel et fornuftigt mønster med grove knopper på dæksiden, mens centerlinien er mere flad. De kører godt på vej, perfekt på grus og udemærket på små stier i skoven. Dæktrykket har jeg også forsøgt at lege med, jeg er endt med et tryk på 40 psi. Det giver god komfort og samtidig et godt hold i sving. Man føler ikke at dækket pludselig taber formen i svinget og man frygter at dækket krænges af. Samtidig er det ikke så hårdt at små sten og grene mærkes i hele kroppen.
Vi valgte en mixed rute, med et ophold på 2/3 af turen. Her skulle vi indtage en is fra Bageren i Karrebæksminde… det hjalp noget på tempoet. Så snart cyklen fik asfalt under sig, var det intet problem at holde en gennemsnitsfart på 25 km/t. Temperaturen var lækker, næsten som om vi allerede havde ramt de sydlige himmelstrøg. Men netop på dage som disse, er det svært at finde bedre steder end Danmark! Snart slog ruten ind på en længere strækning med grus, derefter skovsti og igen asfalt. En helt igennem lækker fornemmelse, med undtagelse af den alt for bløde og brede saddel jeg havde på prøve….
Jeg vil meget gerne have styr på de væsentlige ting (læs: udstyr), inden turen starter. Min kone er mere eller mindre ligeglad, hun har langt større fokus på overnatning, spisesteder osv. Hun har forgæves forsøgt at få mig til at planlægge de første 3-4 dages etaper, med både spisesteder og overnatning. Hun er muligvis ved at vænne sig til tanken: “Det løser sig”… Vi kender alligevel ikke til vejret, dagsformen (den mentale form) og eventuelle forsinkelser.
Det blev en aftentur på godt 50 km, med et gennemsnit på 20 km/t. Fuld oppakning og blandet underlag. Tempoet er ikke så vigtigt, men mentalt er det alligevel en behagelig tanke at vi kan tilbagelægge en relativ pæn distance (med fuldt læs), indenfor en overskuelig tidshorisont. Cyklerne vejer mellem 20 og 22 kilo, inklusiv oppakning og vand. I eftermiddag kører vi igen…
TurTossen 