I morgen går det løs… aftaler er konfirmeret og de sidste 1000 småting er efterhånden minimeret til en overskuelig sum.
Min makker (kone) og jeg har afstemt forventningerne til turen og hinanden. Specielt har vi talt om kost, som fylder mere hos hende- end hos mig.
Jeg har netop været igennem hendes tøj for at frasortere lidt stumper, men jeg var egentlig godt tilfreds med hendes valg. Jeg måtte endda tilføje en tynd hue og en halsedisse. Vores fokus er på uld, der ikke lugter specielt dårligt, selv efter en lang dags arbejde. Samtidig varmer uld i kulden og afkøler i solen (når man cykler).
Jeg har gjort mig tanker om bakker, modvind, regn og brændende sol. Det er min mentale forberedelse, eller forspændingen. I mine tanker ser jeg udfordringerne, men altid med positivt udfald: Vi klarer dem! Jeg ved udfordringerne kommer, men jeg har også set hvorledes vi takler dem- og det virker for mig. Jeg er ikke overrasket eller taber fokus når det sker, men finder “målstregen” frem i mine tanker og pludselig er vi igennem… Sådan går det i 95% af udfordringerne.
De sidste 5%?
Jeg husker den læresætning der siger: når du føler dig 100% udkørt, har kroppen kun nået 50%… altså er der rigeligt på kontoen til at klare udfordringen. På et tidspunkt deltog jeg i en større international øvelse som soldat. Min patrulje skulle samarbejde med de engelske SAS (elitesoldater). Deres ordsprog: Når helvedet bryder løs… sæt dig ned og lav en kop te! Lettere omskrevet betyder det vel, at du skal stoppe op og tænke dig lidt om. Det tager mindre end 5 minutter at brygge en kop te, det tager ligeledes mindre end 5 minutter at tænke sig om…
Jeg har lidt knas med min sadel, ligesom hun har med styret. Sovende fingre er reduceret til minimum, men hun har også prøvet 4 styr! Jeg er blevet ret god til at påsætte styrbånd og justere styret.
Jeg har prøvet 4 forskellige sadler, alle gamle sadler jeg før har brugt. I onsdags kom jeg i tanke om en sadel, jeg huskede som meget behagelig og netop af samme grund ikke havde smidt ud eller solgt. Den kom på cyklen og min røv syntes at være uden nogen former for ømhed efter tre timers konstant kørsel. Det er muligvis herfra vi har udtrykket: “En god røv”– i den sammenhæng kan jeg blot konstatere at ingen på cykel ønsker det modsatte, om end udtrykket “En dårlig røv”, ikke rigtigt bruges her hjemme. På engelsk findes udtrykket “Bad ass”– men har så en helt anden betydning 🙂
Vi glæder os til at komme afsted!
TurTossen 