Vi har ramt sporet, alt går planmæssigt. I går kørte vi 100% astfalt fra Næstved til Gedser. Danmarks sydligste punkt blev nået. Der var nærmest modvind hele vejen, eller sådan blev det oplevet! Men cyklerne rullede fint og bagagen sad hvor den skulle.
I Vordingborg tog vi en frokostpause, men byen var lidt på hælende efter deres festuge, som er et større tilløbsstykke. 
På Cafe Einstein, blev vi anråbt…. der er lukket men kom bare ind! Kort tid efter var der alligevel fremtryllet en fornem og velsmagende frokost. Her talte vi med en cykelentusiast, som syntes det var et vildt godt projekt vi havde kastet os ud i. Kontaktinformationer blev udvekslet. Det skulle senere vise sig at det var en særdeles driftig erhvervsmand med stor kærlighed til cykelsporten. Han ville gerne mødes igen, for han manglede lige nogen som os.
Det er netop det spændende ved at rejse langsomt- man får mere med og er du imødekommende får du tilbage i 100 fold.
Efter en pause kørte vi syd over. I Nykøbing var det kaffetid. Sjovt nok mødte vi en bekendt på den cafe! Det er en lille verden. Ruten gik igennem mange fine og hyggelige landsbyer, hvor jeg altid bliver lidt betaget af kirkerne. Der er godt nok gjort en del ud af dem, trods de få midler indbyggerne havde. Der er ingen tvivl om, kirken havde magt.
Et stort emne på ture med konen, er altid maden. Hun er mere kritisk end jeg. Jeg kan næsten spise hvad som helst, når jeg har knoklet på en hel dag. Vi skulle forsøge at finde en cafe eller lignende i Gedser. Naturligvis var der et Pizzaria og en beværtning på havnen. Jeg kunne læse menukortet for længst var udløbet… og på modsatte side var alle øl flot listet op. Det lod ikke læseren være i tvivl om stedets primære aktivitet.
Vi endte i Brugsen.. oksekød, salat og frugt. Det blev dog en velsmagende aftensmad.
Næste morgen var vi oppe 05.30. Morgenbuffet på færgen stod på programmet og der var afgang kl 07. En noget urolig nat, jeg var fortsat meget spændt på turen. Vi pakkede på 45 minutter, jeg ved at vi om få dage vil kunne halvere den tid, men man skal jo lige ind i rytmen. På færgen nåede jeg en pæn portion, men jeg kan overhovedet ikke magte de mængder, jeg kunne indtage for 30 år siden!
Allerede 08.50 rullede vi ind i Tyskland og satte kursen mod øst. Lidt snørklet bykørsel i Rostock og mange langsomme lyskryds. Sporet kunne vi ramme efter 70 kilometer, så vi havde fokus på at holde kæden stram og på den store klinge. Dagen gik hurtigt, og ved 13 tiden ramte vi sporet.
Frokost stod på programmet, samt en lille lur. Det var helt skønt at finde læ og lidt sol. Hurtigt tørrede sveden fra tøjet og varmen kom igen. Vi lå en times tid efter middagen og muligvis lukkede vi øjnene lidt.
Et nyt digitalt kort skulle følges, det skulle jeg lige vende mig til. Derfor missede jeg næsten en afkørsel, men med lidt hasarderet rabatfræs var vi med igen. Små 20 kilometer på blandet underlag, herunder en masse toppede brosten (som ikke gør godt for ømme rumper) stod vi pludselig foran en vandpassage- som krævede mere end gode svømmeegenskaber, specielt med bagage og cykler.
Netop sådanne udfordringer og overraskelser forventer jeg. Et godt råd er at kikke lidt på de lokale… og efter få sekunder kunne jeg se at der minsandten stod to bikepackere på modsatte side. En mand råbte om vi skulle over på modsatte bred- Ja tak. Det var således færgemanden der mindst 4 gange i timen sejlede cyklister, vandrere og lokale over vandet.
Jeg skimtede et telt på modsatte side. En mulig Camp? Da vi var tættere på, spottede fruen et wc og muligt bad. Uden at betænke mig nærmere, foreslog jeg Camp der. Et valg jeg vidste ville blive lovprist.
Aftensmad, bad og vask af cykelshorts var tiltrængt…
TurTossen 