Vi har taget en hviledag på hotel! For første gang i flere dage er der ikke ømme ben, vi har skruet tempoet op og føler os rigtig stærke! I går kørte vi knap 100 km og i dag nåede vi målet timer før beregnet, faktisk var jeg ved at fortsætte ruten, idet det virkede alt for let en etape…
En rigtig seng, god mad og rigeligt med øl- gjorde underværker. Jeg er normalt ikke den store øldrikker, men jeg må indrømme at øl smager bedre hernede hvor temperaturen er nået de 30 grader og vinden er ikke eksisterende. Jeg har i hvert tilfælde sat en personlig rekord, 1,5 liter øl på en eftermiddag er langt det bedste jeg har præsteret igennem de seneste 20 år.
Vi konkluderer at det er vidunderligt med en hviledag, hvor der service og mulighed for at tage lange bade, vaske tøj og bare hygge. De efterfølgende dage har vi kørt bedre, hurtigere og forceret forhindringer med større overskud. Jeg har endda ikke rigtig været presset på stigningerne, som jeg egentlig havde forventet…. snup en ugentlig hviledag er et godt råd på langture.
Gårdagens Camp blev en lille ukendt plads. Vi var noget skeptiske da vi ankom, men værtinden kom os i møde med hjemmedyrkede tomater og fortalte straks hvor nærmeste supermarked lå, og endda i gåafstand. Vi var alene på hele pladsen, men alt virkede perfekt. Rent bad og toilet. Strøm inkluderet og små overdækkede borde/bænke, lige foran teltet. Hermed havde vi en skøn aften hvor der blev handlet ind efter mandens hjerte. Menuen bød på burger og is. Dertil en øl og en flaske ros´e. Trods den lave alkoholprocent, skulle der ikke meget til, før trætheden kom galopperende.
I dag startede bjergene (bakkerne) forsigtigt. Der var kuperet terræn og endda noget hidsigt downhill kørsel, hvor vi blev nød til at tage farten helt af. Men opkørslerne blev konstant belønnet med fantastiske udsigter ved enhver top. Vi gav os tid til at nyde sceneriet og tanke mentalt op. Det var skønt ankomme lidt op og få luft.
Som tidligere nævnt, fungerer det hele i øjeblikket og vi kommer afsted. I dag var der en del grus, men også smalle spor i skovene. Trods den massive varme, havde vi det rigtigt godt. Orienteringen fungerede og det var kun en kort pause for at fylde vand på dunke, der gjorde at jeg pludselig konstaterede at vi var fremme. På kortet var et piktogram, et herberg. Vi gik derind. Stedet viste sig at være holdt af kirken, hvis formål er at give husly til Pilgrimme. Envidere ligger det på en af de mange ruter til Santiago de Compostela. Vi blev modtaget med åbne arme og for 30 euro kune vi sove der, vaske tøj, tage mad, vin og øl! Naturligvis ville der måske komme en pilgrim mere, hvilket også skete. Men som om en højere magt ønskede os det bedste. Tilmed gratis Wi-Fi…. Den yngste ville i hvert tilfælde mene at vi var et skridt nærmere himlen. Han befinder sig pt i Guds eget land: Amerika…
Hvis jeg var mere troende, end tilfældet er… ville jeg sikkert tro at Gud greb ind og viste os vejen. Men under alle omstændigheder er vi i sikre hænder i nat. Vinni står i køkkenet og laver lidt mad til tre, pilgrimsvandreren har vi naturligvis inviteret med til spisning.
Herberget er en del af et slot, hvor Greven sad i haven. Straks blev vi inviteret til en snak. Hav kom fra Schweitz, men så ikke særlig greveagtig ud i påklædningen. Men hans statur afslørede at han hørte til det finere borgerskab. Han undrede sig over at jeg adspurgt, godt vidste at han var ejeren af slottet. Jeg fortalte ham at jeg havde set ham gå ud af hoveddøren og låse efter sig samt at alle han mødte i haven, pænt hilste, bukkede og stod med hatten i hånden. Men hav var meget gæstfri, nysgerrig og ville gerne have vores historie med på vejen.
Herunder pilgrims herberget “Refugio Santa Martha e.V”. Vores vasketøj ses allerede foran huset.
TurTossen 