Som mange andre, er jeg ramt af en stor trang til at komme lidt afsted. Men der er lang tid til større ferier, så et microeventyr var løsningen på mine trængsler. Det tog ingen tid at overtale min makker (kone) til en lille tur. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var en bagatel.
Vi aftalte at tage afsted fredag, så snart traileren var tømt- vi havde en tid på genbrugsstationen og den skulle jo passes.
Formiddagen gik med at klargøre cyklerne. Pedalskift fra klamper til flats og skift af dæk, fra “grov vinter/mudder” til “grus og lille rullemodstand”. Dæktykket skulle være korrekt, lidt mindre en man lige tror- og der hvor det føles blødt og slet ikke oppe hvor det føles hurtigt. For det føles kun hurtigt når dækket er hårdt pumpet- men i realiteten er det det ikke optimalt for farten. Jeg endte på 47 psi.
Tidligere har jeg haft en powerbank på 20.000 mAh med. Men jeg ville gerne have noget mindre og kombineret med en solcelle, således at jeg ikke er afhængig af at oplade undervejs. Jeg faldt over BioLite Solar Panel 5+. Den har indbygget powerbank på 2200 mAh, som rækker til en fuld opladning af en Iphone X. Jeg kan spænde den på baggagen, så oplader den mens jeg alligevel er ude. Når vi når campen bliver den opsat i solen og oplader diverse gadgets. Panelets indbyggede ben fungerer både som støtteben og til ophængning. Og så har den en lille analog “sol vinkel”- så jeg let kan stille den i optimal vinkel for bedste opladning. Jeg er stor fan af denne løsning!
Med cyklerne pakket og ruten plottet ind på min mobil (her brugte jeg planlægningsværktøjet i Topo-appen), begav vi os afsted. Mens jeg har ansvaret for udstyret, cyklerne, planen samt navigation- sørger fruen for lidt hygge. Hun sikrede sig at jeg havde den lille GSI 8″ pande med. Hun blandede pandekagedej i en 1/2 liter vandflaske, så var der lidt hygge til morgenmaden. Dertil ligeledes rødvin i en 1/2 liters vandflaske som skulle gøre aftensmaden væsentlig bedre. Naturligvis en anseelig mængde kaffe og hendes grønne the- som jeg ikke aner hvorledes smager og sikkert aldrig finder ud af! Bjørnebækken og Kristiansholms Plantage var målet for campen. Jeg havde valgt en rute igennem så mange skove og med så lidt landevej som muligt. Vi benyttede bl.a Fodsporet mellem Næstved og Hyllinge som en del af ruten. For lige at trække lidt ekstra luft, gik ruten også over Menstrup Bjerge. I Menstrup blev vi enige om at besøge den lokale købmand og gøre en indhug i hans lager af søde sager…. Vi støtter jo gerne lokalt i denne tid! 🙂
Vi drønede videre og kom ind i Kristianholms Plantage fra Bisserup siden af. Midt inde i plantagen er en lille naturskole med lejeplads. Her tappede vi 4 liter vand og genfyldte cykelflaskerne. Nu var vi klar til at finde en god camp for natten. Med udsigt til havet og solen lige på, fandt vi et fedt sted. Gryden kalder de lokale det og det var tydeligt at der ofte blev hygget her. Der var flere bålpladser, opsatte skraldespande og endda et låst 😦 toilet 300 meter længere væk. Det var skønt at opleve den totale mangen på skrald i området! Teltet blev opsat og underlagene pumpet op. Hurtigt samlede jeg brænde og tændte bål- inden længe var kaffen klar.
Vi havde en times wellness i solen og sad bare og nød udsigten over havblik, svaner, gæs og ænder. Straks som solen bevægede sig mod horisonten, faldt temperaturen drastisk. Bålet fik nogle flere brændeknuder og vi gik i gang med maden. Med soveposen som tæppe og bålet som varmekilde sad vi flere timer og nød stilheden. Med jævne mellemrum kom der Pibeænder og Krikænder buldrende forbi lige over vores hoveder.
Stilheden blev pludselig brudt af stemmer i skoven. Tre unge mænd havde fået samme gode ide med en overnatning i det fri. De havde virkelig pakket udstyr i den store stil- præcis som når vi er på luksustur: Stor laavu, feltsenge, stole og et bord. Jeg frygtede de ville hive en Soundbox frem og 800 øl- men det udeblev helt. Fruen nåede lige at sukke…:”åhh nej”. Men hendes ord og mine tanker blev gjort til skamme. De hyggede og talte kun lavmælt sammen. Da vi trissese i seng kunne jeg knapt høre dem.
Det blev en kølig nat for konen. Jeg selv lå og fornemmede klart frosten, men alligevel kun iført t-shirt, lange underrør og sokker. I løbet af natten kunne jeg godt høre at hun frøs. Jeg prøvede at rykke tæt og dele lidt varme, men at åbne op for min pose, var lige en tand for meget. Ved halvseks tiden kunne jeg ikke sove længere. Solen var netop oppe og strålerne fandt vej gennem træerne og ramte teltet. Med et hvidt telt er der derfor meget lyst- og så kan jeg ikke sove længere. Jeg stod op og lagde min pose over fruen. Det hjalp tydeligt på hendes komfort. To minutter efter kunne jeg tydeligt se at hun faldt i dyb søvn og sikkert for første gang havde varmen. Jeg kunne også se at hun i løbet af natten havde taget dunjakke på- og bukser- og hue- og uldtrøje!
Jeg gik ud og kunne med det samme se rimfrosten ligge som et fint lag pulver overalt. En lille morgenopvarmning for at finde lidt mere brænde og gå lidt på jagt efter fatwood var måske en fin beskæftigelse. Der ville jo nok gå et par timer inden frossenpinden kom ud.
Jeg fandt hurtigt brænde og kunne også se at flere havde overnattet i plantagen. Nogen med hængekøjer og andre lå nær stranden i telt. Jeg besøgte også den shelter der ligger tæt på selve Bjørnebækken. En stor shelter med plads til 10-15 personer, lavet som en 360 graders løsning med bålsted i midten og spiseafdeling med bord/bænke. Fornem shelter!
Jeg gik igen mod vores camp og fandt lidt fatwood på et fyrretræ. Der var mange grene der i sin tid var savet af eller brækket. Grenene var uden liv, men flere af dem indeholdte harepiks i store mængder. Tager du en kniv og skærer tynde spåner af og sætter ild til- så brænder spånen lystigt- som den var dyppet i petrolium. Endnu bedre er det at bruge fatwood sammen med ildstål. En gnist og så brænder det (her skraber du fint “fatwood pulver” af med din kniv).
Jeg tændte op og lavede dagens første kop kaffe.
Fruen kaldte fra teltet… “Jeg står først op når der er bål!” Jeg kunne blot fortælle at den del var klaret og at der var varm kaffe. Hun kom ud og gik straks til bålet. Jeg fandt redskaberne frem. Hun gik i gang med pandekager og med solen i ansigtet og bålet i rumpen- så det ud til at hun havde det rimeligt godt. Dog ville hun lige fortælle at hun overvejede at cykle med lange bukser og dunjakke. Jeg kunne sagtens følge tanken men vidste også at verden ville være helt anderledes om en times tid eller to. Som brænder havde jeg valgt at tage min Primus Spider Stove Set med. Den har en isoleret paktaske- som egner sig fremragende til at holde maden varm. Efterhånden som pandekagerne blev frembragt, kom de på tallerknen der stod i paktasken- så de var stadig varme da vi skulle spise.
Efter et solidt morgenbord, pakkede vi sammen. Solen skinnede nu direkte ned i campen og pludselig var det meget varmt. Vi skiftede begge til korte rør og dunjakkerne blev også pakket væk. De tre gutter var nu oppe og i gang med morgenmaden. En kort samtale og med ønsket om fortsat god tur- satte vi foden på pedalen og kørte langs kysten mod Karrebæksminde. Solen havde magt og den var lige i ansigtet, sammen med vinden. Vi trampede nogle timer og uden stop kørte vi retur til hjemmet.
Vi blev enige om, at hun i fremtiden skulle have en lidt varmere pose med til denne årstid. Det er velkendt at kvinder har lidt vanskeligere ved at holde varmen om natten og nu er det også bekræftet!
Hjemme igen gik jeg, som altid, i gang med at rengøre udstyre, hænge til udluftning, notere udstyrs-rettelser og trimme eventuelle stumper. Fruen gik in vaskeafdelingen og biksede en frokost sammen. Aftenen skulles nydes med god rødvin og hjemmelavet pizza… Og det bedste var at søndagen fortsat var ledig…. Microeventyr er slet ikke så tosset!
TurTossen 