Danmark genopdaget- Genopdag Danmark. Corona Virus har forårsaget en ny samfundsorientering og jeg er overbevist om, at verden er for altid blevet en smule anderledes. Pandemien har haft /har menneskelige- og samfundsmæssige voldsomme konsekvenser. Vores hverdag er ændret og det er pt. ikke muligt at rejse ud af landet, blot for at holde en lille ferie. Derfor er vi tvunget til at søge oplevelser inden for landets grænser. Jeg gad godt vide hvor mange der egenlig kender den danske natur? Jeg kan konstatere at jeg, trods mange ture, stadig kan blive begejstret og forelsket i Danmark. På mine seneste tre ture har jeg mødt markant flere overnattende i naturen. Det er fedt- selvom man ikke har det helt for sig selv længere. Naturligvis er det også meget oppe i tiden og interessen for håndværket: “friluftsliv” er eksploderet. Alene i Vildmarken, Øen, Survivor osv… er med til at skabe interessen. Men måske er det også det moderne menneskes “pusterum” i den digitale tidsalder og en søgen efter det simple.
Sidste tur gik til Bjørnebæk/Christiansholm plantage på hjul- cykelhjul. Denne gang skulle målet nås til fods- og det gav naturligvis helt nye muligheder for at opleve Danmarks natur. Vi pakkede rygsækkene middeltungt- dvs der skulle lidt luksus med. Særligt havde jeg fokus på min makkers nattesøvn, for sidst var hun ikke så fornøjet med en lang kold nat. Det er også et “no go” at fryse hele natten og havde det været hendes første tur, var festen måske endt der. Heldigvis har vi haft så mange fantastiske oplevelser på vores ture, at en enkelt kold nat blot bliver en venlig (men bestemt) påmindelse: Husk at vi ikke har samme “frysepunkt”. Derfor havde jeg opgraderet soveposen til hende- på mit lager fandt jeg en pose der sagtens kunne snuppe 6-8 minusgrader. Vejrudsigten lovede ingen nattefrost, men jeg ville være helt sikker på at hun fik en god og varm nat.
Rygsækkene blev smidt i bilen og vi kørte til Karrebæksminde. Her blev bilen efterladt og turen gik op langs kysten mod Bisserup. Vi gik langs kysten og fulgte Lagunestien. Dog forsøgte vi at holde os langs vandet indtil Klinteby. Herfra gik ruten op over klinten og pludselig stod vi højt hævet over vandet med en fantastisk udsigt- og blå himmel.
Ude i sandet startede den store søgen efter det bedste underlag. Jeg gik konstant og fornemmede underlaget og kikkede gentagne gange på fruen… havde hun bedre underlag, sparede hun energi, hvem går den optimale rute? På sin vis er det noget pjat, men dybest set handler det vist om dovenskab… eller optimal udnyttelse af forholdene. Sådan har jeg altid været og intet har åbenbart ændret sig gennem årene. Heldigvis er jeg, på den lange bane, fuldstændig ligeglad hvilket tempo jeg holder- så længe at jeg føler jeg har udnyttet ressourcerne og miljøet optimalt. Mine gamle turkammerater har kaldt min diesel-kværnen: “ikke til sprint- men stabilt træk hele dagen”… Jeg har altid en fornemmelse af, at jeg ikke har brændt unødige kalorier af.
Vinden var tilstede og havde en tilpas afkøling af kroppen. Vi gik forbi en mængde lystfiskere- hornfisken var kommet og til tider kunne man nærmest gå tørskoet til Knudshoved ovenpå ivrige fiskere.
Efter nogle timer ramte vi Kristiansholm plantage, det vi ofte kalder Bjørnebæk. Jeg kunne straks se at P-pladsen var helt fyldt. Vi slog et smut forbi et af stedets to shelters. Her var fortsat ledigt, men der var mange der havde sat hængekøjer, tarps og telte op. Vi ville gerne slå teltet op, så vi fortsatte videre mod vores camp- med spænding.. Var den allerede optaget?
Det store opbud af mennesker tilskrev jeg til dels vores nuværende situation under Corona virus.
Vi nåede kort efter frem til campen. Ganske rigtigt var her allerede to telte. Men der var heldigvis stadig plads og tilmed en god plads. Vores kommende naboer var en familie med to drenge. Jeg blev helt glad indeni, fedt at nogen forældre prioriterer at tage deres unger ud i naturen og lader dem opleve Danmark! Ungerne rendte rundt og spillede bold, klatrede i træer, fandt sten, byggede i sandet og de så ud til at hygge sig. Samtidig var det vores billet til en rolig nattesøvn. Børn der er ude hele dagen og er aktive- de går som regel tidligt til køjs og er rolige hele natten!
Vi fik etableret campen under vores sædvanlige system. Jeg vælger placering, fælles opsætning af telt, fruen klarer oppumpning af liggeunderlag, jeg finder brænde, hun laver bålstedet, jeg organiserer bålet og kogegrejet samt sørger for kaffen. Hun klargør “sengene” og så er vil klar til fælles madlavning. Vi sad og nød maden sammen med et glas rødvin. Solen forsvant i havet og der var ro i hele lejren. Vi gik på køjen og uden klaprende tænder faldt hun i søvn. Vi sov helt fantastisk, indtil tissetrangen meldte sig midt på natten. Af samme grund sover vi med en lille pandelampe i umiddelbar nærhed, det er ikke så fedt at skvatte i bardunerne, blot fordi blæren er blevet mindre med årene!
Vi står altid op lidt forskudt. Det er også mest praktisk, således går vi ikke i vejen for hinanden. Jeg er altid oppe først og går straks i gang med bål/kaffe. Lige inden vandet sættes over, kikker jeg lige forbi teltet og sikrer mig at der er liv. Det passer således at jeg kan nyde første kop alene- mens at hun er klar ved kop nr. to. Morgenmaden er et af vores vigtigste måltider på tur. Her skal der være rigeligt og det skal være hyggeligt. Igen havde vi pandekager på menuen, samt müsli og naturligvis kaffe/the. Morgenmaden nydes uden hast og vi sørger også for en grundig opvask. Samtidig luftes soveposerne og teltet gennemluftes og tørres. Det tager lidt tid at lufte soveposer grundigt, men det er strengt nødvendigt- specielt for dun. Pakningen af vores udstyr starter efter opvasken. Det sidste er teltet- og så er vi klar til dagens etape- således også på dette lille eventyr.
Ruten hjem skulle være lidt anderledes, så vi gik så langt som muligt langs kysten. Tempoet i sandet var ikke imponerende, ca. 4,5 km/time. Men vi havde jo ikke nogen rekord der skulle sættes- i stedet gik vi og nød solen. Efter en times gang, var det ikke længere muligt at gå langs vandet, så vi søgte op på klinten. Trappen op til Klintehytten blev brugt og gav en god trappetræning.
Vi gik i markskel en kilometer indtil vi igen stødte på en fornuftig sti- denne gang oppe på klinten. Et enkelt levende hegn krævede gang på alle fire, men vi blev igen belønnet med en fantastisk udsigt.
Vi nærmede os Karrebæksminde. Vi slog et smut forbi den lokale vinbonde, der faktisk producerer rigtig gode vine! Jeg havde tidligere været forbi vinbonden Jesper, som del af et erhvervsnetværk. Vi kikkede lidt på hans shelterprojekt og på den særlige måde hvorpå vinstokkene opbindes- som en slags æresporte.
De sidste 1500 meter var igen på samme Lagunesti som på udfarten.
Vi afsluttede dagen hjemme i vores egen skov/have. Her har jeg brugt lidt tid på at skove stammer, afgrene, afbarke og tilrette- og slutteligt bygge vores egen shelter. Her sad vi til langt efter solnedgang og hyggede.
Nu er det din tur: Kom ud og (gen)opdag Danmark!
TurTossen 