Vi er forelsket i Hærvejens herligheder. Det har været et par dage med fantastiske oplevelser.
Gruset knaser sprødt under cyklerne mens smilet er svært at tørre væk fra vores ansigter. Vi kører af Hærvejen, fra syd mod nord. Det er et herligt mix af grus, moderne cykelsti og hele tiden med afvekslende natur. Der er bakker, naturligvis. De fleste er korte, men indimellem kommer der lange seje træk, hvor vi holder på og samtalen må aflyses og en noget tungere vejrtrækning tager over. Kroppen er en fantastisk maskine, når du kender den godt- giver den præcise oplysninger om ydelse og varigheden af den power der bruges. Presser jeg maskinen bare få watt for meget er der en kontant tilbagemelding fra lår og lunger. Det giver et kæmpe selvtillidsboost at have den viden- således at vi hele tiden kan optimere maskinen.
Vi holdte kæden stram og fulgte anvisningerne fra skilte og den indlæste GPS fil. Men det skader heller ikke at bruge fornuft og øjne. Vi stoppede i Vojens. Her sad vi med bagerens bedste sandwich og en kop kaffe. For oven havde F-16 piloter besluttet at holde en opvisning til ære for os. Vi var på første parket og kunne nyde deres færdigheder. Jeg havde lige et online møde som samtidig blev afholdt… den moderne verden er ikke lukket land midt imellem grus og sten. Efter frokost fortsatte vi på Hærvejen mod Vejen.
Det er ikke til at undgå, at lægge mærke til Vejen Idrætscenter- det er kæmpe stort! På vej dertil fik vi en særdeles stejl opkørsel på grus, men nøjagtig så kort at det ikke blev en muskulær lussing. I stedet var der overskud til et billede og orientere dig efter en teltplads. Men Idrætscenteret havde andre tilbud på menuen. En sød og snakssgelig receptionist fandt hurtigt fælles fodslaw med min kone. Om det var arbejdet eller snakssgligheden der var den røde tråd, ved jeg ikke. Men efter 10 minutter havde vi en lille hytte, fri afgang til svømmehal og diverse spa, saltkar, saunaer og træningsfaciliteter. Det eneste der stod tilbage var blot st jeg lige trak dankortet igennem maskinen……
Inden længe sad vi begge og lod vandets masserende kraft blødgøre de trætte lårbasser.
Fortsættes…
TurTossen 