Vi vågnede igen op til regnvejr. Silkeborg bød ikke rigtigt velkommen denne morgen. Vi havde talt om at køre lidt rundt i skovene, men besluttede at køre videre mod nord. Når nu vi alligevel skal ud i regnen, kan vi lige så godt komme videre…
Morgenstunden forløb med at pakke og fortære et solidt morgenmåltid. Det er som om hele kroppen ikke rigtig vil i gang, når det regner. Vi pakkede alt grejet, og blev inde i teltet så længe som muligt. Pludselig opstod der et hul i sky-laget og solens varme stråler viste sig straks som et positivt udslag på humørbarometeret. Det er altid ganske små ting, der får hele situationen til at dreje 180 grader. F.eks skiftede min kone strømper i en pause, fra våde til tørre… Hun sad bare der og nød øjeblikket og vrikkede lystigt med tæerne. Mens solen var fremme fik vi pakket de sidste stumper og teltet virkede rimeligt tørt… Teltdugen er lavet af “cuben fiber”, som ikke kan optage vand. Den er rivstærk som bare faen og teltet har virkelig bevist sit værd på vores ture. Det er med god grund at det koster en del!
Mens solen skinnede faldt vi igen i snak. Denne gang var det naboen der viste stor interesse for cyklerne. Vi fik en snak og måtte lade cykler og opsætning forevige på billeder. Vi fortalte lidt om ruten på Hærvejen og de ville således forsøge at køre sydover, af omtalte rute. Til gengæld fik vi et par fif til seværdigheder i Silkeborg, hvis vi alligevel ikke ville køre videre denne dag. Med sorte skyer og kun få solskinshuller, besluttede vi at køre en rolig etape uden de store længde- måske Viborg var en mulighed, da Hærvejen gik igennem byen.
Vi lagde ruten forbi en fødevarebutik, så frokosten blev sikret. Vi tissede af og ramte butikken efter 15 minutters kørsel. Utroligt nok kunne vi begge tisse igen, det var koldt og jeg tror at det er med til at kroppen ønsker at komme af med overskydende væske (så der ikke bruges energi på at holde tisset varmt). I hvert tilfælde stod jeg pænt og ventede indtil fruen kom ud af butikken, men jeg havde hele tiden forgæves kikket efter et diskret sted hvor blæren kunne lettes… Jeg blev temmelig glad og lettet da fruen kunne ses på vej ud af butikken, nu var det min tur!
Ruten var igen meget fin og det er befriende når hjernen er beskæftiget med at læse terræn og kroppen engageret i konstante retningsskift og gearskift. Det er en del sjovere end 100 kilometer lige vej! Vi kørte små 50 kilometer inden vi stod i Viborg. Havde vi kørt på landevejen ville 35 km have været rigeligt, men absolut ikke nær så sjovt og afvekslende som vores rute…
Viborg blev målet. Vi fandt en fin Campingplads og kunne hurtigt opsætte telt og tørresnor til det fugtige tøj. En fin dag i bogen uden de store anstrengelser… og vejret klarede op!
Jeg vi da lige komme med et lille råd til jer der overvejer længere ture med minimalt plads til tøj… Vi medbringer hellere en lille bøtte flydende vaskemiddel, end et ekstra sæt tøj. Vaskemiddel vejer og fylder betydeligt mindre. Det er selvklart at der således også skal være mulighed for at tørre tøjet! I øvrigt er din rumpe bedst tjent med rene cykelbukser- det modsatte giver betændte sår! Og husk lige en god kvalitet af buksefedt, eller som som cykelmekanikeren siger: “kugleleje fedt”!
Når min kone er afsted mere end 4 dage, så savner hun børnebørnene. Hun havde derfor koordineret et familietræf i Århus. Jeg var helt med på ideen, idet det samtidig ville give os små 80 kilometer i MEDVIND! Det ville jo fremme hele glæden ved at cykle og dertil kom en gunstig vejrudsigt. Solen skinnede fra en blå himmel da vi lagde fra Viborg. Inden afgang havde jeg fundet en rute via Komoot- appen. Det skulle vise sig at være en helt igennem fantastisk rute der bød på mange gode segmenter….
fortsættes…
TurTossen 