Turens letteste 79 kilometer oplevede vi fra Viborg og til Aarhus. Det var oven i købet en særdeles spændende rute, som Komoot Appen havde kreeret. Vi fik dog en rigtig opkørsel fra Pøt Mølle med et snit på 10%. Her gjaldt om at holde gang i pedalerne og finde en passende rytme. Præcis her er vores kadence lidt forskellig, da jeg ofte vælger et større tandhjul bagerst, men til gengæld spinner mere… summen er at jeg når toppen lidt før fruen, og kan derfor tage billedet når hun kommer op!
Ruten snoede sig ind og ud af forskellige skove og vi fik udsigter ud over landskabet- samt rygvind! Det betød også at vi ofte kunne køre ved siden af hinanden og tale bikepacking op, for det er vigtigt at huske sig selv på- at vi gør noget vi holder af. Hjulene summede lystigt og vi vendte en del oplevelser som vi har delt gennem årene, både med cykling, vandring, bestigning of diverse løb. Vi fik også kikket en del på huse, som havde nogle gode løsninger og beliggenheder…
Pludselig drejede ruten af og et par gange kørte vi 10 meter for langt, fordi vi sad og hyggesnakkede. Vi blev ledt forbi et ældre vandkraftværk og gjorde et kort holdt for at genfylde flasker og lige snuppe et knækbrød.
I Aarhus kunne vi indtage en god frokost, siddende i solskin og med en meget serviceorienteret værtinde. Der er noget over Aarhus der altid møder vores forventninger: søde mennesker, god service og ikke mindst hygge! Mens vi sad og spiste maden og drak en fadøl kunne vi nyde miljøet og blot slappe helt af. Kroppen reagerede på øllet, som om jeg havde drukket 4 øl og beruselsen kom galoperende. Joo… Aarhus var stadig på toppen over byer i DK.
Vi indlogerede os på en campingplads og kunne blot vente på at lidt familie kom på besøg. Chancen for at vaske og tørre tøj blev ikke forspildt. Vi samlede ind til en maskinfuld, dvs alt tøj, undtaget et par shorts og en t-shirt. I commando style (bar røv i bukser), gik jeg rundt indtil tøjet var rent og tørt igen. Vejrudsigten lovede regn næste morgen, så det var dejligt at få klaret det inden. Brusebadet blev også brugt og her var der ikke møntindkast, så ingen panik over at skulle stå med sæbe i håret (nu ikke mit største problem) mens automaten slukker for det varme vand! Fruen benyttede også chancen for både shampoo og noget conditioner… eller hvad det nu hedder. Vi var i den grad nye mennesker…
Regnen kom som forventet næste morgen. Der var rigeligt af den og i samme moment besluttede vi at 75 minutter på en færge, ikke var en dårlig ide. Sjællands Odde blev målet og vi ville cykle så langt vi gad mod hjemmet. De første 30 kilometer var våde og på forunderlig vis, havde vinden nu taget en kovending. Nu gik vinden i syd så vi havde glæde af modvind igen!
Men som altid er det slemt de første minutter, derfra accepterer hjernen at dette et et vilkår som kun Vor Herrer kan ændre på. Den første del af turen gav en smuk bakke med tilhørende udsigt.
Vi kørte på med øget motivation, for mellem de sparsomme udvekslinger af ord, kunne jeg godt læse min kones tanker: “Vi kører sgu hele vejen hjem i et hug!” Efter 30 kilometer ophørte regnen. Vi handlede ind til lidt frokost som blev indtaget i et lille legehus. Huset gav ly for vinden og de små dryp der stadig hang i luften. Der blev også handlet lidt guf… En Hollybar til hver samt vingummi og lakrids. Sukkeret kom som et brusende kick i både krop og hjerne. Jeg vendte lige rigets tilstand med konen: “Skal vi tage den så langt som muligt, måske helt hjem?” Hendes svar stod helt klart: “Jeg vil gerne sove i vores egen seng i nat!”
Den mentale kriger. Det er vigtigt løbende at afstemme mål og forventninger, det er vi gode til. Min erfaring fortæller også at det er hjernen der sætter begrænsningerne i første omgang, ikke fysikken! De dage hvor vi havde aftalt at køre 50 kilometer, var vi nøjagtig lige så trætte som dage med 80 kilometer- i hvert tilfælde mentalt træthed. Det er endnu sjovere at opdage at ruten er 10 km kortere end forventet, så er der nærmest for meget benzin på motoren (hvis man blot opdager det sent nok). Den mentale tilstand er vigtigst. Jeg vil vove den påstand at de fleste fysisk godt kan bikepacke over længere perioder, men mentalt er der bare nogen der står af før vi gør (og der er naturligvis mange der langt overgår os).
Mental robusthed er afgørende i mange af livets facetter. at cykle er ikke anderledes! Det kræver vilje og evnen til at se målet og følelsen af, at hvert tråd bringer dig nærmere målet. Vi rullede mod Næstved. Efter 80 kilometer stod der pludselig Sorø kommune! Er du kendt i dette område, så smager Sorø meget af “tæt” på Næstved. Moralen fik et kæmpe pust i positiv retning. Omvendt gik det så da vi få kilometer senere igen kørte ind i Kalundborg kommune! Kalundborg lyder bestemt langt fra Næstved!!! Sikke en kold og hård lussing i ansigtet vi fik!
TurTossen 