Søndags eventyr- Gravel

Sensommeren har fat i Danmark. Samtidig med at Danmark igen lukker ned, så åbner naturen op for skønne sensommerture. Denne søndag kikkede jeg på kort og lagde en, på papiret, smuk rute.

Egentlig startede det for to dage siden. Jeg havde bestilt en Nano- overfladebehandling af begge vores cykler. Det danske firma “Skjoldet” sælger produktet til en behandling. Jeg slog til og købte to pakker- og en enkelt pakke kunne faktisk sagtens række til to cykler. Jeg rengjorde cyklerne og fik behandlet begge stel. Mens jeg alligevel var i gang blev kæderne også renset i bund og voksbehandlet, i stedet for den mere velkendte oliebehandling. 24 timers tørring og nano-overfladen var hærdet færdig. Det var nu tid til at svine cyklerne til.

Efter formiddagens gøremål hoppede vi i tøjet og spændte cyklerne på bilen. Efter en 20 minutters køretur stod vi ved Bavelse Gods og den lille kirke der hører til. Ruten var lagt rundt om Tystrup-Bavelse sø, Broby, Broby Vesterskov, Topshøj Skov, Nyrup Skov, Grøfte Vang, Valbygård Skov, Det Plessenske Overdrev, Lorup Skov, Kastrup Storskov, Rejnstrup Skov og endelig retur til Bavelse.

Vi lagde ud med en nyrenoveret grusvej hvor småstenene konstant gav efter og dækkene gravede sig ned. Små “spjæt” med styret for at standse udskridning, var konstant påkrævet. Jeg søgte ind på midten af vejen, for straks efter at søge rabatten- hele tiden på jagt efter fast underlag. Heldigvis har alle problemer en ende- også vores! Snart kørte vi i skoven på det skønneste underlag og humøret steg yderligere flere grader sammen med kroppens varme. Det var vindstille og solen havde fundet sine sensommer kræfter frem. Tempoet lå omkring 23-24 km/t og vi blev belønnet med virkelig smukke scener fra området.

Ved Næsbyholm cyklede vi om kap med 100 vis af forvirrede fasaner. De ventede altid til sidste øjeblik med at sprinte afsted- og gerne lige ind foran “skærveknuseren”. Det blev til et par opbremsninger og et par “uhh” fra min kone, når en fasan pludselig lettede 50 centimeter fra cyklen. Men alle overlevede. Jeg har dog før haft den tvivlsomme fornøjelse at få en fasan i forhjulet og hverken fasanen eller jeg var til pænt brug efter sammenstødet! Vi holdte tungen lige i munden og snart efter rullede vi forbi Sorø Golfklub- herligt med lidt asfalt under dækkene og lige få nålen op på 50 km/t… nedkørsler er herlige! I Topshøj Skov kørte vi på en lille sti som også er en del af en national cykelrute- dog ikke for begyndere. Her var der igen flere smukke og lidt vanskelige stykker.

Vi havde efterhånden kørt 1,5 time og selvom vi er vant til at cykle, kan rumpen godt blive lidt slidt. Specielt når der køres på grus er der mange micro-bump og også en del alvorlige huller. Konstant skal man være opmærksom på underlaget og det er netop noget af det sjove ved at køre grus/skovvej/sti- din hjerne er beskæftiget med at styre cyklen og tiden glemmes. Ofte glemmer jeg også at mærke efter på kroppens belastning, fordi tankerne er optaget af balance og styring. Det kan så give lidt bagslag, hvis jeg ikke husker at fylde lidt på motoren og en gang imellem lette røven fra sadlen og bare rulle ned af bakkerne… Nuvel- en lille powerbar blev spist og et par æbler plukket i forbifarten.
Min kone havde et øjeblik øjnene et andet sted og rumpen i sadlen. Hun mødte et større hul og kvitterede med et “av for helv…” Undervognen havde fået et ordentligt stød og det gjorde ondt kunne jeg høre. Men efter få gloser hørte jeg ikke mere- hun er heller ikke en piv-skid, tværtimod!

Vi nåede Kastrup Storskov og kørte forbi “Røde hus”, som i mine unge dage var et spisested. Nu var det i stedet en børnehave, men ellers lignede stedet sig selv. Som kanosejler med spejderne, besøgte vi altid Røde hus på vores kanotur. Her kunne man bruge en femmer og få en is på størrelse med Runde tårn… ja det er mange år siden! Efter Røde Hus svingede vi vest og ind i Dyrhave og med turens smukkeste udsigt. Søen lå helt stille og med 100 vis af gæs der konstant gav lyd fra sig.

De sidste 5 kilometer af turen var på asfalt og vi jokkede til i pedalerne. Cyklerne så overraskende rene ud, men lidt skidt var der dog kommet. Hjemme kunne jeg nøjes med at spule med haveslangen og helt undlade børste og sæbe. Det hele faldt af og sammenlagt tog det 3 minutter at ordne en cykel- 1 minut til skyl og 2 minutter til at tørre de sidste vanddråber af og tørre kæden! Normalt tager det mig minimum 12 minutter! Indtil videre et jeg meget tilfreds med Skjolds nano-behandling. De lover et års beskyttelse, det kommer an på en prøve. Når kværnen bliver virkelig beskidt, vil jeg tage en lille video af afvaskningen. Dagen sluttede i øvrigt smukt, lige så smukt som den startede…

• 

•