Det er ingen skam at dukke op, når man er inviteret! Og tager du lige din motorsav med?- Sådan startede et lille eventyr i Syd-Sverige. Egentlig ville vi have vores Gravelbikes med, men jeg tog et aktivt fravalg. Ofte forsøger jeg at presse alt ind i en lille pakke, men ved at fravælge, gør det også planen simplere og pakningen ganske let. Der var god plads i bilen da min hustru og jeg kørte mod Sverige. I første omgang skulle vi på besøg hos P&K- Palle er en gammel soldaterkammerat, Karina er den bedre halvdel. Navigationen viste støt kurs mod Hallaryd.
Vel ankommet til Hallaryd efter et lille besøg hos slikmutter, kunne Palle og jeg besigtige det forestående arbejde med træfældning. To træer kom i puljen mens det 3. træ måtte vente på, at min topkapper-sav kom retur fra service. Træet havde en ubehagelig faldretning mod huset og af en sådan størrelse, at vi ikke turde tage chancen. Så til efteråret kan jeg igen få en tur, denne gang med klatreudstyret og en velfungerende sav. Jeg rullede bilen 5 meter tilbage, idet træet skulle ligge netop der. En lille birk på 18,5 meter måtte lade livet, til gengæld var der brænde til en lang vinter. Herefter et fyrretræ på 19,5 meter. Begge træer landede som planlagt og jeg kan forstå at fru K fortsat har lidt arbejde med sav og økse, stærkt superviseret af hr P fra øl-bænken.
Efter arbejdet, var der i den grad behov for en badetur i søen. Vi trissede ned til skovsøen og blev forkælet med en svalende dukkert i det okkerbrune vand. Det blev en hyggelig aften med godt værtskab og lække mad. Næste dag gik turen mod Söderåsnen. Målet var Kläveröd. Jeg har før besøgt Kläveröd i forbindelse med vandring på Skåneleden og bikepacking på samme. Jeg havde pakket udstyr til vandring samt to telte, hvis muligt ville jeg gerne sove ophængt mellem træerne, med udsigt over Kläverödsdammen. Derfor var det tunge Tentsile Connect medbragt.
Vi ankom ved 15 tiden og fandt let en plads til bilen. Der var mange der havde fundet denne perle. Vi mødte både lokale, danskere, tyskere og nogen fra Belgien. Vi gik en tur i området, jeg havde i tanken udvalgt en plads på en lille tange ude i søen. Her var der klippeformationer som ville vanskeliggøre teltning, men stadig træer med hængekøje-potentiale. Stedet var ledigt, kun en dansk familie med to små børn havde lejr nede på det flade stykke, så ingen problemer med pladsen.
Tilbage til bilen og pakke to rygsække samt det hængende telt. Hvilken herlig udsigt og i mine øjne det bedste spot i området. Min ultralette hængekøje smed jeg også i sækken. Liggeunderlag, tarp, kogegrej og lagenposer og fleecetæpper. Jeg vidste at der var en vandpost på modsatte side, så ingen grund til at slæbe vand med.
Tentsile – det svævende telt 
Luksus udsigt
Jeg fandt tre træer og ved fælles indsats kom teltet op. Teltet består af et bærende gulv der spændes ud med kraftige stropper. Herefter indføres to buede teltstænger og vupti: En myggefri 360 graders panorama udsigt. Der medfølger et oversejl i tilfælde af regn- hvilket jeg klargjorde. Der var nu tid til at snuppe en forfriskende dukkert i skovsøen og en lille lur i hængekøjen. Det var en skøn fornemmelse at svømme i skovsøen- vandet var svalt og havde en god rensende effekt på de svedige kroppe. Med 26 grader og en rygsæk er der garanti for sved og møgbeskidte ben. Vi svømmede lidt rundt og nød stilheden. Rundt omkring søen kunne vi se røgen fra diverse bålpladser, der var mange folk i området og alligevel en fornemmelse af at være alene. Mobildækning var ikke til stede, så “vildmarken” var alligevel ikke mere end 150 km. fra Danmark!
Vi kom op af vandet. Fraværet af myg var herligt, jeg gav den forholdsvise tørre sommer i Sverige skylden herfor. Som født på ny, fandt jeg mig til rette i hængekøjen og kaffen smagte bedre end jeg kunne huske. Roen faldt over vores lille camp. Jeg havde fundet et friluftsblad (Ute) og fruen et boligindretningsblad. Sammen, men hver for sig.
Aftensmaden var udvalgt af min hustru. Tydeligvis havde hendes hukommelse spillet hende et pus. Hun havde valgt en ret fra kassen af tørkost, noget laktosefri kyllinggryde. Det var med stor undren fra hende, da jeg hældte blandingen ud i gryden…:“det var da ikke det jeg ville have!” Næ… men det er det du har taget med! Vi fik ikke spist det hele op, men jeg syntes alligevel at retten var spiselig.
Nogen gange opstår der naturlige “tomrum” selvom man er flere på tur. “Heldigvis” er min hustru hurtig til at gribe rummet og vi fik talt om fremtidige projekter i hjemmet. Men samtalen gik også på vigtigere gøremål: Flere små ture i fremtiden. Det var en skøn aften og alle vejrprofeter og klabautermænd blev gjort til skamme- vejret holdte tørt og vi kunne ligge og betragte nattehimlen. Her var ikke et 5 stjernet hotel- men 5 billioner stjerners hotel!
Det blev, trods alle gode betingelser, en lidt urolig nat. Dvs. vi skulle tisse 100 gange. Hver gang betød det at vi begge vågnede, selvom tisseriet skete på skift. Det er sjældent jeg skal op for at tisse, men jeg tænker at gårdsdagens top fine forplejning, havde ansvaret herfor. Det blev jo til flere “Dark and Stormy” samt øl og rødvin, serveret hos K&P.
Morgenstunden startede med kraftig regn. Heldigvis havde vi trukket overseglet over “hotellet” på en af vores utallige tisseture. Vi lå trygt og lyttede til regnens trommen. Udsigten fejlede fortsat ikke noget og drømmen om kaffe samt müsli med friske blåbær var tæt på en realitet. Vi ventede lidt og regnen aftog. Jeg fik opsat en tarp som kunne fungere som spisested. Selvom jeg til enhver tid vil benægte at alderen er fremskredet, så er det nu skønt at sidde på en lille stol når maden skal indtages. Hos min lokale pusher (Spejdersport) “fik” jeg en gang sådan to letvægtsstole med hjem. 900 gram “Nice to Have”- stol. Altid med i bilen eller i kanoen, men den finder også plads i rygsækken så længe der ikke skal slæbes mere end 45 minutter.
Regnen blev afløst af strålende sol og høj himmel. Vi pakkede sammen lige efter morgenmaden. Kun oversegl og tarp var våde, så det var nogenlunde overkommeligt. Vi gik til bilen og pakkede om igen. Dagens vandretur skulle være med udgangspunkt fra Skäralid, Naturum Söderåsen. Det er et meget populært sted, hvorfor vi ikke ville ankomme for sent. Specielt i højsæsonen er her rigtig mange mennesker og det kan være vanskeligt at finde en p-plads. Heldigvis bliver de fleste mennesker lige i nærområdet, så på vandringsstierne er der god plads.
Vi gik med minimal oppakning- så minimal at det kun var nødvendigt med en rygsæk. Vandrestavene havde fundet plads i vores hænder, for i meget kuperet terræn og i bjerge, er det ganske fine at have med. Der er nogen der mener at de tilføjer 20% aflastning af bentøjet! Skulle det bare være en halv sandhed, så er det alligevel en gave der er værd at tage med. Mine stave vejer under 300 gram sættet, så det er ikke en undskyldning at spare vægten. Vi startede stejlt og som så ofte før kommer det helt som en overraskelse: Det er sgu hårdt at gå op og hvad er der lige galt med konditionen!!! Men kroppen kommer efter det. Så snart sveden sprang fra panden (og resten af kroppen), gik det rigtigt godt og stabilt. Vi arbejdede os opefter og stavene bidrog til rytmen og hurtige trin. Vi overhalede flere på vej op. 15 minutter efter start var min skjorte helt gennemblødt og jeg glædede mig over at jeg havde valgt “commandostyle” i mine shorts. Det er alligevel rart at få en smule udluftning til “det 3. ben”. Normalt åbner jeg lynlåsen foran når varmen kommer, det skal man dog lige huske på ikke at gøre, hvis underbukser er fravalgt :-).
Vi gik en skøn tur rundt om og i kløften. Udsigten blev afløst af tæt skov der straks ledte tankerne hen på regnskoven i junglen. For at understreje oplevelsen af regnskov, satte moder natur ind med et styrtbad. Vi stod nu i bunden af kløften omgivet af væltede træer, tæt underskov og mudder. Samtidig var temperaturen fortsat med til at underbygge regnskovstemaet. Regnjakke på= våd, Regnjakke af= våd. Men det var en unik oplevelse og mindede en del om en tidligere tur i Amazonas jungle, dog med fraværet af aber, slanger og andet kryb.
Har du blot en enkelt dag, en lang weekend eller en hel uge- så er Söderåsen en stor oplevelse kun 1,5 time fra København. Fra vores hjem i Næstved tager det kun 2 timer og 15 minutter, og så er der lige tid til en kort tissepause undervejs… Der er fine vandreruter på Söderåsen og gode shelters undervejs samt vandrehjem. Skåneleder fører dig igennem området og er vel afmærket.
TurTossen 