Vi ville til Tyskland og cykle langs Romernes forskellige fæstningsværker, der blev anlagt for at holde Germanerne ude. Men et blik i vejrgudernes krystalkugle, gav os andre tanker. Vejret i Danmark var jo fuldstændigt fantastisk og så er der ikke meget der overgår… og da slet ikke når tyskerne forventede 50 mm regn pr. dag! Set i bakspejlet var det da også en god beslutning at blive hjemme i Danmark. Cyklerne var pakket til en god bikepacking-tur, så jeg foreslog Møn.
Vi trillede afsted mod Møn. Jeg havde lagt ruten fra Næstved og forsøgt at holde sporet på de mindste veje og prøvede at finde så meget sti/grus som muligt. Selvom jeg havde gjort mange krumspring, blev det dog overvejende asfalt. Til gengæld var der virkelig mange smukke strækninger vi fik lov at nyde. Det var ikke målet at køre korteste vej til målet, men derimod selve rejsen og oplevelse. Solen havde overtaget og hver gang vi stoppede, piblede sveden frem. Det var mere behageligt at cykle, frem for at slappe af i solen. Vi fik sludret mere end vanligt og den velkendte knitrende lyd fra grusvejen, var nu afløst af dækkenes sang mens vi susede afsted over asfalten. Alt føltes virkeligt godt, bagagen sad godt, gearene skiftede let og rumpen havde det fint. Jeg havde fundet min lille vaskeklud frem som var godt gennemvåd. Den blev brugt flittigt, særligt når vi gjorde holdt ved vejkryds ol. Termometeret pegede på 28 grader og det var forfriskende med en våd vaskeklud i ansigtet og nakken.
Vi gjorde holdt ved forskellige kulturminder og smukke udsigter. Det hører med til turen at blive klogere og forundret. Vi flugte Camønoen flere steder og dermed var vi sikret de gode udsigter og smukke naturoplevelser. Vi havde cyklet hele eftermiddagen og nåede omsider 100 km+, det var tid til en lille is-pause. Hårbølle Havn blev udvalgt og ikke langt derfra lå en campingplads – Møn Camping. Det skulle vise sig at være to helt fantastiske oplevelser. Havnen havde miljø og der var en masse der spiste aftensmad der, enten købt hos Havne Høkeren eller selv medbragt. På Møn Camping summede det af hygge og afslapning. Der var fuldt booket, men da vi ikke fyldte meget og kun skulle overnatte en enkelt gang, fik vi lov at finde et ledigt spot. Dog undgik jeg ikke en iskold lokal fadøl efter “camping-fatters” anbefaling. Den faldt på et tørt sted. Det er sjovt hvorledes en enkelt øl kan få hele kroppen til at skvatte sammen efter en lang cykeltur. Vi fik teltet op på første række ud mod stranden. Herefter var det tid til en dukkert. Helt hvidt sand, intet tang, ingen sten og krystalklart vand! Det var dagens fornemme punktum og vi var næsten alene på stranden, så det kunne ikke være bedre. Det blev free-style badning, ingen af os gad have vådt tøj ned i taskerne senere. Kun håndklædet blev der brug for.
Efter strandturen blev vi enige om en lille aftentur, man kunne nok klemme en enkelt fadøl ned. Øllet smagte stadigt fantastisk, men det var efterhånden også tid til at gå i posen. Natten var trope-agtig og soveposen var ikke i brug før ved 04 tiden. Jeg vågnede som vanligt 05.30 og kunne konstatere at solen var oppe og varmen på vej. Vores lille solcelle havde ladt powerbanken op og jeg kunne derfor sætte vores mobiler til opladning. Herefter gik jeg i gang med kaffebrygning. Det er helt normalt at jeg er den første oppe og jeg kunne sidde og nyde kaffen mens jeg kikkede ud over Grønsund. Sandet var stadig køligt på fødderne og opladningen til dagens strabadser var i gang.
Ved 7-tiden pressede varmen hustruen ud af teltet. Havde det været køligere, kunne hun sagtens snuppe en time mere. Men det passede meget fint, for ved 8 tiden ville den lokale bager komme med brød til Campingpladsen, så det var nok en god ide at være klar, for det var ikke muligt at bestille forhånds. Vi fandt en plads i køen og småsludrede med andre campister. Brødet blev købt og fruen efterlyste “cykel-smør”… ekspedienten var ikke helt med på udtrykket, som vist også er fruens egen opfindelse. Men det dækker over en lille klump smør. Vi kan ikke have ret meget med fra sted til sted og slet ikke fødevarer der kræver nedkøling. Flere campingpladser i Tyskland praktiserer denne service, specielt der hvor der kommer mange bike- og backpackere.
Efter morgenmaden pakkede vi i stilhed campen ned. Det foregår i en nøje afstemt rækkefølge og med hver vores funktioner. Hvis vi rigtig holder på, kan vi være klar på 20 minutter, altså helt klar til at forlade området. Det var dog slet ikke nødvendigt at presse tempoet op, for vi skulle jo ikke nå noget og det ville også være rart at pakke teltet ned tørt- altså lade det stå og udlufte indtil kondensen var “brændt af”. Teltdugen er af materialet Cuben-fiber, som ikke kan optage vand. Derfor er teltet let at ryste vandet af, men der vil altid være lidt dråber og dugen er helt vandtæt- dermed vil der også dannes kondens. Så jeg venter gerne 15 minutter, til teltet er tørt. Vi har også pakket herefter, således at teltet er det sidste der skal på cyklen. Snedigt -ikk?
Vi kastede os i sadlerne og bentøjet fulgte trop, cyklerne rullede stadig godt. Vi startede igen forskellige samtaler op. Ingen af dem kan jeg referere i dag, men det er både hyggeligt og en form for tidsfordriv. Samtidig sikrer de, at tempoet ikke kommer derop hvor kroppen belastes hårdt. Det er jo lige meget om turen er på 7 eller 7,5 time! Dertil skal det siges at vores ture ofte tager en lille “smutvej”. En smutvej er det modsatte af korteste vej, men mere et smut ud til noget, der måske er spændende. En smutvej betyde altid længere tid i sadlen. Vi kørte hele formiddagen uden alverdens stop. På Ulvshale så vi en strandcafe, camoufleret som en 20 fods container. Det kunne vi ikke lade vores næser gå forbi. To gange iskaffe samt 30 minutter i strandstolene gjorde underværker. Vi besluttede at cykle videre ud på Nyord for at spise en sen frokost. Herefter ville vi igen vende tilbage til stranden for at snuppe en dukkert og dase lidt i sandet.
Ganske kort tid efter befandt vi os på og i Nyord. En hyggelig by, hvor biler parkeres udenfor byen. Vi indtog en udmærket frokost sammen med en lokal sodavand og øl. Vi aftalte at cykle til havnen for et toiletbesøg og derefter mod Ulvshale igen- for at snuppe en dukkert og et længere hvil.
Svalerne 
Frokost i haven 
Nyord kirke
Tilbage på stranden fandt vi skygge under nogle små forkrøblede egetræer. Det var tydeligt at træerne ikke havde optimale vækstbetingelser og at de ofte fik lidt vind. Vi havde glædet os til en dukkert, men allerede under tøjskiftet blev vi overrasket af 1.000.000 myg. Det var helt sikkert at vi ikke skulle ligge i skyggen. Vi spænede ud i vandet og fik en svalende dukkert. En ting var sikkert, vi skulle ikke have et længere hvil her, for myggene var i klart overtal. Således fik vi igen fart i pedalerne. Det blev til tre dage i sadlen og små 300 km på Sydsjælland og Møn.
Det er ikke sidste gang vi besøger Møn!
TurTossen 