Små 4 timer syd for den danske grænse, ligger en lille bjergkæde/område, bedre kendt som Harzen. Harzen var, set med mine øjne, et sted hvor gamle mennesker tog til- for at få en afslappende ferie i noget der måske kunne minde om et bakket naturskønt terræn. Altså ikke noget der kunne gøre nogen fortræd og da slet ikke udfordre fysikken….
Heldigvis havde jeg trods alt læst lidt på topografien. Hver gang jeg sad hjemme og kikkede på mulige ture, med mine foretrukne turplanlægningsværktøjer (Ride With GPS / Komoot), kom der adskillige højdemeter på. En lille tur på 30 km kunne sagtens give mere end 1000 meter. Vi havde ønsker om både vandring og cykling. Jeg havde booket en lejlighed i Clausthal-Zellerfeld igennem AirBnB. Fire overnatninger for små 1800.- Det kunne vel ikke påstås at være ekstravagant. Faktisk var færgebilletterne næsten lige så dyre (Rødby-Puttgarden)! Vi stak af hjemmefra tidligt for vi ville gerne nå destinationen omkring kl. 13.
Den tyske autostrada tillod bilen at strække cylinderne og det hele gled syd over. Naturligvis er der altid vejarbejde i Tyskland og det evige dilemma opstod igen- skal vi blive på A7 eller vælge den omkørsel GPSén foreslår? Jeg valgte omkørslen og kort efter befandt vi os i det Tyskland man normalt aldrig ser. Trods omkørslen varede det ikke mere end 4 timer efter færgen, før vi stod i Clausthal-Zellerfeld. Vi provianterede og jeg kunne ikke modstå fristelsen i, at købe lidt Radler (øl blandet med citronlimonade) og en flaske der bare lokkede med indholdet!
Vi kørte til lejligheden, spændingen steg naturligvis. Det er ikke uvæsentligt at “hjemmet” de næste 5 dage var i rimelig stand. Vi blev mødt på parkeringspladsen foran huset. Straks så vores vært at vi havde cykler med og vi fik lov at opstalde dem i deres cykelværksted. Her kunne vi både vaske og servicere cyklerne. Værktøj, børster, trykluft, vand, shampoo og en stand til hver cykel. Min hustru kunne samtidig melde at lejligheden var flot og smagsfuld… og der skal noget til før hun er oppe på den klinge! Sildebensparket, dobbeltseng, køkken, bad/toilet, entre og stor stue, samt wi-fi og tv. Det så absolut ud til vi også kunne hygge.
Vi pakkede alt ud og fandt vandreskoene frem. En lille vandretur på et par timer ville gøre godt efter en dag med røven i bilsædet.
Vores vært foreslog en tur rundt om en af de mange opdæmmede søer i området. Et kik på kortet og vi gik rask afsted. Turen var rimelig flad men alligevel skete der hele tiden noget nyt. Men hvad der var endnu vigtigere: jeg kunne omsætte kort til virkelighed. Der er kæmpe forskel på, hvorledes de forskellige kort angiver stier, grusveje og veje. F.eks var der ikke indtegnet grøfter og vandløb under 1,5 meters bredde, hvilket jeg var vant til fra kortmaterialet fra Danmark. Så en lille gåtur giver en fintuning i forhold til kort og virkelighed.
Anyway…vi gik en eftermiddags tur. Vores lejlighed lå i udkanten af byen, så efter 5 minuttet var vi allerede i skoven. Solen var lav og de gyldne strålet faldt som guldovertræk på trætoppene. Hustruen kikkede lidt efter mos og forskellige vækster, der kunne indgå i julens dekorationer- ikke rigtig noget der fangede min interesse. I stedet blev kikkerten brugt flittigt, her var mange rovfugle- så tempoet var passende for os begge. Vi nød stilheden og den kølige friske luft. Selvom metrologerne havde forudsagt 12 grader, kunne vi sagtens konstatere at det ikke holdt stik med vores opfattelse. Det var markant køligere. Det skulle blive godt at få lidt aftensmad – frokosten sprang vi over, for når man ikke har været aktiv, er det som om at hjernen fortæller at det ikke er livsnødvendigt af spise. Men nu havde vi dog været aktive i 1,5 time, så appetitten var kommet tilbage.
Næste morgen gjorde vi klar til den første Graveltur. Cyklerne blev pakket med lidt ekstra tøj, et par powerbars samt vand og det nødvendige værktøj/lappegrej og en ekstra slange. I de seneste dage havde jeg været en enkelt dag til tælling med feber, snot og hosteri. Jeg gik fortsat og hakkede noget, men feberen var væk og motivationen var høj- så jeg glædede mig til at rulle ud på ruten. En opvarmningstur på 50 km kunne vel ikke være så slem. Vejret var stadig køligt og overskyet. Flere skyer hang i skovende som fugtige dyner der ikke lod sit tag slippe. Vi kunne straks mærke hvorledes vanddråber samlede sig i ansigtet, først fugtigt derefter som små bække der løb ned over ansigtet. Straks fik jeg tanken, at jeg måske ikke havde tøj nok på, for fugten hev meget varme væk fra kroppen. Ruten startede med en vild nedkørsel, men som ofte afløses enhver nedkørsel af en lige så vild opkørsel!
Det var også tilfælder denne dag. Alle tanker om manglende tøj blev skubbet til side og erstattet af en indre varme fra hårdtarbejdende muskler. 11% stigning var ikke noget mine lunger havde overskud til. Selvom jeg forgæves forsøgte at hænge på min hustrus forrygende tempo, måtte jeg bide i puden og smage blod…. samt skifte til letteste gear og arbejde langsomt op af bakken. For at gøre ondt værre, var det netop inde i byen og alle havde åbenbart en aftale med præsten- så jeg måtte bide det knuste ego i mig og finde en passende grimasse. Heldigvis fladede det lidt ud og i øvrigt havde jeg også kortet- så et kort øjeblik efter var jeg igen på siden af min hustru. Jeg kunne kun fortælle hende at det sgu trak søm ud. Vi ville møde flere bakker denne dag og endda em kort opstigning på 18%…. men det gik alligevel noget bedre.
Jernlady med overskud 
Et paradis for cyklisten- med hang til udfordringer
Efterhånden gik det bedre og dagens røvtur blev lagt agter ud. Ruten førte os i gemmen utallige skovstier og lige så mange bjergskråninger hvor stierne gik langs en mængde “akvædukter”som var anlagt for at indsamle og kontrollere regnvand. 100 vis af kilometerlange kanaler var nøjsomt opbygget i udhuggede sten. Langs disse kanaler løb der stier som var farbare og gjorde det let at komme rundt om et bjerg, uden at møde store stigninger. Perfekt!!! Den medbragte kaffe blev skyllet ned sammen med en powerbar og de sidste 15 kilometer forløb uden de store problemer.
Gosler var målet for 3. dagen. Her havde jeg lagt en vandrerute på 16 km i varieret terræn. Først skulle vi vandre, derefter et besøg i byen og muligvis have en sen frokost med tilhørende øl. Dagen bragte sol og skyfri himmel med sig. Vi kørte mod startstedet og fik vandretøjet på. Solen havde allerede brændt rimfrosten af og vi fandt hurtigt ind i rytmen. Åbenbart er vores tempo lidt højere end de fleste (når vi går) og vi overhalede mange andre, der også havde fundet vandreskoene frem. En skøn rundtur med en let rute uden de store navigationsmæssige vanskeligheder. Ruten var estimeret til 4 timer og 45 minutter. Allerede efter 3 timer og 16 minutter kunne vi atter smide rygsækken. Men ruten bød på mange gode udsigter og ikke mindst god træning.
Et smut i byen med tilhørende frokost og en velfortjent øl afsluttede dagen. Goslar er en smuk by, særligt i den centrale (gamle) bydel. Jeg nød virkelig den øl og mans vi sad godt tilbagelænet, kunne man mærke at det trods alt var lidt tid siden at vandring med rygsæk havde været på menuen. Man bliver lidt øm og særligt når det går nedad slider det på lårbasserne. Men mens øllet forsvandt i glasset forsvandt ømheden også i kroppen…
Det er ikke sidste gang vi kommer forbi Harzen og “vores” lejlighed. Kunne du selv tænke dig at prøve Airbnb, kan jeg kun anbefale dette. Hvis du vil udleje så er der også et program for dette: https://www.airbnb.dk/r/sorene6?s=6&t=061n1v
TurTossen 