Det er noget romantik!

Ja det er ofte langt mere romantisk at tænke sig til oplevelser i naturen, end at opleve naturen!

Eller er det?

Men tanken om at opleve, er netop den gnist der skal til- før jeg får fingerne ud af gaskanalen og kommer i gang. Jeg tror jeg har det med at glemme hvor kold, våd og træt jeg har været. I stedet romantiserer jeg den modgang jeg engang stod i- og pludselig er ubehaget en del af enhver rejse og jeg bliver skuffet hvis jeg ikke bliver lidt øm i musklerne. Det er jo netop glæden ved at trodse modgangen og arbejde koncentreret i timer- for at kunne få en tør nat under tarpen og en skøn kop kaffe. Når bålet varmer min krop, tørrer mit tøj og tilbereder maden.

Jeg vælger at finde eventyret, møde modstanden og besværet. Det er karakterskabende at færdes i modvinden, kulden, regnen og kæmpe sig frem. Der opstår en indre glæde ved at udfordre sig selv, jeg oplever respekt for naturens kræfter og endelig bliver jeg en gladere mand i hverdagen. Pludselig er det ren luksus at kunne trykke på kaffemaskinen og få en “latte” i løbet af få sekunder. 

Let røven og kom afsted- eventyret er lige derude…