Kong vinter har ikke rigtig fat i noget her hjemme. Heldigvis skal man ikke så langt væk for at kunne opleve denne herlige aktivitet.
Det er svært at skjule min begejstring for det kolde element og allerede i skrivende stund er der tre skiture på programmet: En almindelig alpin tur (hvor Fatbiken også skal med), en Randonee tur i de franske Alper og endelig en telt tur på fjeld-ski. Disse skal jeg nok komme tilbage til ved anden lejlighed.
Men festen stopper ikke her, for når vandet bliver stift og kan bære- ja så må Bambi ud på isen. Som lille, dengang alle vintre var snefyldte og isbryderne arbejdede i døgndrift, rendte vi altid rundt på isen. Men der har faktisk været nogle gange i dette årti, hvor isen har kunnet bære. Jeg har bl.a skøjtet rundt om Gavnø for få år tilbage. En jagtkammerat og jeg tog også ski og pulk ud til en lille ø, hvor vi havde lov til at gå på jagt.
Min viv og jeg tog på en forlænget weekend tur (Februar 2018), for at køre lidt langrend. Ulricehamn i Sverige har et Vasalopp Center, som har udmærkede spor. Som en indskydelse inden afgang, tog vi vores langtursskøjter med i bilen, med de tilhørende issyle som hænger om halsen. Issylene bruges hvis man kører gennem isen og skal op igen. Dertil lidt skiftetøj, en rygsæk, termokande og et redningsreb. Igennem AirBnB fandt vi en lejlighed liggende ud til en større sø, ikke langt fra Ulricehamn og endnu tættere på Annelund. Det skulle vise sig at søen var meget velegnet og isen var tyk nok.
De første 20 minutter er de værste. Den mentale del, hvor hjernen konstant fortæller at det er noget skidt du har gang i, skal lige overstås. Herefter kommer rytmen, det lange glid og den sprøde lyd af metalklinger der skærer sig 0.5 mm ned i isen. Solen står højt, vinden har lagt sig og varmen kommer i hele kroppen. Snart efter slapper vi også af i bentøjet og senerne i skinnebenene begynder at slækkes- nu kører det. Første time går rigtigt hurtigt og snart er de første 15 km tilbagelagt. Vi finder en lille klippe ø, hvor solsiden er at foretrække.
Hurtigt kommer vi af med skøjterne og finder dunjakkerne frem. Alt i rygsækken er pakket i en drybag, hvis uheldet skulle være ude. Termokanden er fremme og varmt vand er tilsat pulvermaden. Mens vi venter på maden skifter jeg inderste uldtrøje ud med en tør. En tør hue kommer også på. Det fugtige tøj kommer til at ligge og lufttørre i solen. Vi har også et underlag med og sætter os godt til rette. Mens frokosten nydes i solen kan vi høre isen arbejde. Store skærende lyde kommer fra isen. Lyden vandrer hurtigt og har forskelligt “pitch”. Jeg er fan af længere frokostpauser, så vi sidder her en times tid. Kaffe og en lille lur er også en kærkommen “ven”, vi er trods alt ikke 30 år længere!
Mens vi nyder solen brudes stilheden af fodtrin på den fine sne der ligger på isen. To “lokale” isfiskere er på vej ud for at prøve lykken. Helt lokale er de dog ikke, for da jeg spørger ind til dagens fangst svarer de på et helt andet sprog. Det er tyskere der, lige som os, nyder de muligheder der er i den svenske vinter. Der er dog en enkelt ting de to tyskere ikke helt har fanget: Når man borer et hul i isen, er det god kotume at lade hullet markere! Enten ved at stikke en gren i hullet som rager lidt op over isen, eller ved at lade “boreresterne” ligge omkring hullet. På den måde er det let at se hullerne. Senere på turen fangede min ene skøjte netop et umarkeret hul, men en ordentlig “røvtur” til følge.
Det blev til fire skønne dage i alt, hvoraf vi kørte på både ski og skøjter hver dag. Vores langtursskøjter har nogle år på bagen, men på tilbud kan disse ofte erhverves for 6-800 kr. I Sverige er de meget udbredte og det er det eneste der egner sig til langtur. Glem alt om de gamle ishockey støvler.
Bindingerne købes så de passer med dine langrendsstøvler.
TurTossen 