Årets første tur til Alperne kom endelig! Det er fuldstændig den samme “forventnings glæde”- som dengang jeg var barn og ikke kunne vente på jule aften. I år havde vi besluttet at tilbyde vores yngste (16 år) en billet til turen. Han takkede nervøst ja og gik i skarp fortræning. Jeg tror at min fortællerevner måske havde lagt et vel stort pres på den unge mand. Men som altid stopper jeg aldrig unge, der tør tage en udfordring.
Derimod er der opbakning herfra. Han blev udstyret med et træningskort til vores lokale træningscenter (Scala New Life– hvor jeg i øvrigt sidder med i styregruppen). Hans muligheder for at få styrket de vigtigste muskelgrupper var dermed etableret.
Vi startede turen med at pakke bilen. Her er der en særlig arbejdsgang, som følges præcist. Jeg pakker alt teknisk udstyr samt sørger for ski, rygsække mv. Konen pakker mad og eventuelt sengelinned (hvis der er seng på destinationen). Alle sørger for eget tøj til turen og sætter taskerne ud til bilen. Jeg pakker bilen. Sådan er det- og sådan bliver det!
Dette år havde vi behov for skibox på taget. Jeg hader at køre med boxen, men den giver virkelig ekstra plads! Der er 1400 km til målet, så igen i år blev turen afbrudt af en overnatning i Freiburg. Herefter kørte vi til Geneve og videre til den lille bjergby Les Contamines. Igen et behageligt gensyn med byen og boligen, gennem Airbnb, skuffede ikke.
De første dage brugte vi i det almindelige skiterræn. Dvs lift op og brædderne mod dalen. 140 km piste er rimeligt til en uge, men det er mellen pisterne at eventyret bliver bedre. Med jævne mellemrum kørte vi ud mellem pisterne og trænede kørsel i off-pisten. Temperaturen var god og ikke en sky på himlen i en hel uge! Høj sol og slutteligt en øl på cafeen… Det er en skøn start på ferien.
Forventningerne var høje da vi på dag 3 satte kursen imod en højderyg og en laaang nedkørsel i uberørt terræn. Vi stødte på mindre sneskred, uden jeg vil kalde det laviner. Her blev bjerget blottet og det var tydeligt at foråret allerede var i gang, der hvor sneen var væk. Vi sluttede i en lille kløft og fulgte en bæk nedover. Små 80 minutter efter starten, var vi atter indenfor pisteområdet. Vi tog igen en lift op og fandt en hytte i terrænet og indtog frokosten- badet i sol.
Bagende sol og velplaceret hytte 
Fruen poserer
Sidste dag inviterede jeg på randonee. Ingen vind og smukt vejr satte rammen om en fed tur. Vi monterede “skind” under skiene, frigjorde hælen og arbejdede os op til et bjergpas. De andre dage havde konen været slemt skuffet over det relative lille kalorieforbrug. Hun glædede sig meget over denne aktivitet, hvor vi brændte mere krudt af på en times opstigning, end vi brugte på en hel dag med skiløb på pisterne.
Naturligvis er sikkerhed et stort emne og sikkerhed vejer ekstra til i rygsækken. Pakkeliste til en dagstur:
* Lavine sender/søger
* Sneskovl
* Lavinesonde
* Vindsæk
* Isøkse
* Reb
* Slynger, karabiner, rebbremse
* Førstehjælps grej
* Reperations sæt
* Mad
* Underlag
* Vand
* Hjelm
* Dunjakke
Ret hurtigt måtte vi smide mere tøj og det var let at holde varmen kun iført en uldtrøje samt bukser. Sveden haglede af mens vi tog højdemeter og jeg fik vist de særlige vendinger der bruges, mens man krydser opover.
Vi nåede passet ved frokosttid. Hurtigt indrettede vi en behagelig “sofa” og jeg hængte min trøje og hue til tørring i solen. Frokosten og en kop kaffe blev konsumeret mens vi nød udsigten over dalen og samtidig kunne vi lægge en foreløbig rute for nedkørslen. Frokosten var medbragt hjemmefra- en sandwich.
Indret dig behageligt er et nøgleord for mig. Du kan godt sætte dig ned og bare indtage maden, punktum. Men jeg vælger altid at investere 5 minutter på at gøre det til en behagelig stund. Komfort betyder også bedre restitution. Sidder jeg godt, i læ og kan holde varmen- så har jeg også mere overskud til at nyde øjeblikket og samle energi til næste fase.
TurTossen 