Når realiteterne tager over. del 1.

På vores bikepackingtur sad vi en aften ved Elben, mens solen gik ned over bjergene, og kikkede på floden mens flere sejlende gled forbi. Der var godt gang i strømmen og det så mega hyggeligt ud, da de forbipasserende sejlere sad dovent og jappede små “styretag”. Min kone syntes at vi skulle snuppe en kanotur når vi kom hjem igen, vi bor jo mere eller mindre med Susåen i baghaven. En lille gruppe stod og samlede deres Ally foldekanoer på et floddelta. Romatikken havde taget kontrollen over min hjerne, som friluftsliv ofte gør: Det ser bedst ud i tanken, virkeligheden er altid en smule anderledes…

Men tanken havde brændt sig fast. Jeg aktiverede netværket og naturligvis var det muligt at fremdrive en Ally kano. Der er ALTID en masse mennesker der brænder inde med udstyr, de ikke rigtig får brugt.

Ally kanoen fra Bergans er norsk produceret. Den findes i forskellige størrelser, men kendetegnet er, at den kan pakkes sammen og være i bilens bagagerum. En vægt omkring 20 kilo er ikke afskrækkende. Der findes en mængde tilbehør, og et komplet spraydeck fulgte med i denne pakke. Hermed var kraftig regn, bølgeskvulp og foss-sejlads ikke en hindring. De to første faktorer fik vi rigeligt af! Kanoen er ofte brugt til ekspeditioner, hvor de skal transporteres over længere landstykker.

• 

• 

Jeg hentede kanoen og fik en kort vejledning og så et par instruktionsvideoer. Vi samlede den på 40 minutter, hvor vi måtte rette lidt til et par gange. To øvede samlere kan gøre det på 20-25 minutter vil jeg tro. Da kanoen kunne bære 400 kilo, var det plads til mere udstyr, end det vi lige var vant til, og det blev udnyttet, nu skulle det jo være en hyggetur! Stort telt med fuld ståhøjde, lænestole og bord (dog som letvægt) kom også med. En bålrist, lamper, powerbank, solcelleoplader, bålgryder, bålkedel, bøffer, vin, tæppe, køletaske, Faxe Kondi… ja alt hvad hjertet begærer. Jeg vil mene at vi pakkede 50 kilo udstyr ned i kanoen. Et familiemedlem kørte os til startpunkt, så kunne vi selv ro hjem og gå de sidste 1500 meter.

Vandstanden i Susåen er pt meget lav og vi startede højere oppe i åen, end jeg før havde prøvet. Så der var en del sten der skulle passeres, en glimrende måde at teste holdbarheden på kanoen. Gang på gang gled vi over sten, hvor jeg tydeligt kunne se kanoens bund rejse sig og derefter rette sig ud igen. Den fleksibilitet gjorde at vi ikke hang på sten under hele turen- og bunden havde ingen synlige skader. Imponerende. Alle spand var også ubeskadiget. 🙂
Men til gengæld var der en strid modvind hele vejen til Tystrup sø. 20 kilometer i modvind får romantikken til at fordampe og realiteterne til at stå tydeligt: Det her var ikke en hyggetur med små styretag- men konstant muskelarbejde. Hver gang vi holdt pause tvang vinden os mod strømmen og længere væk fra målet. Det blev til en enkelt pause hvor frokosten blev indtaget.

Der er skam også fordele ved at ro i hård vind: Samtaler er meningsløse, for man kan intet høre, det giver tid til at reflektere uden forstyrrelser 🙂
Desværre er hjernen en doven samarbejdspartner, når den kan se sit snit til at slippe lettere fra et stykke arbejde, så finder den på alverdens gode undskyldninger! Så min taktik er altid at finde andre emner der holder den beskæftiget.. feks hvordan lejren skal bygges, hvad maden smager af, hvornår jeg kan nyde et glas rødvin. Jeg forestiller mig lejren og den hygge der følger med.

Vi roede 21 kilometer i modvind inden vi ramte Tystrup sø. Her havde dagens vind opbygget nogle pæne bølger og med hvide toppe. Vinni var ikke så glad for bølgerne, men jeg fortalte at det ikke var noget problem, hvis vi blot arbejdede konstant og holdt øje med bølgernes vinkel. Som altid følger hun med og hun tror på at jeg har ret. Kanoens bredde gjorde den meget stabil og vi oplevede ingen problemer med balancen. Jeg vil dog anbefale alle at bruge “Trapper stilling” i elv og bølger: Her sidder du med knæene i bunden af kanoen og rumpen støtter på sædet. Et celleplast liggeunderlag er godt for knæene- eller knæpuder. I en Ally kano er det ikke nødvendigt, bunden er foret med underlag og sædet kan vippes i den helt rigtige stilling. Sædet er dog ikke egnet til min røv- når jeg sidder normalt- der skal lidt foring til. Fordelen med stillingen er god kontakt med kanoen, god balance og lavt tyngdepunkt.

Endelig blev det tid til hygge, på den store klinge. Vores “hotel” blev opslået, stole samlet og bålet blev tændt. Her kunne vi nyde aftenen, hvor vinden lagde sig flat ned. Pludselig var der igen tid til snak, kirsebær og vin. Vi tilberedte Thai mad over bålet og hyggede til langt ud på aftenen.

• 

• 

• 

Som altid laver jeg lidt te af nogle klumper af Chaga svamp. Ud over nogle helbredsmæssige fordele (uden at jeg vil garantere det), smager det godt! Vi gik på køjen og først ved 6 tiden syntes jeg at det var tid at stå op.

Fortsættes…