Efteråret er over vores breddegrader og det betyder ofte regn, blæst, morgenfrost og måske et glimt af solen! Men samtidig er det årstiden for de flotteste farver og en temperatur der gør fysisk aktivitet knapt så hot.
Som en gave fra min kone, havde hun lejet en ødegård i området nær Simlångsdalen i Halland, Sverige. En pludselig indskydelse gjorde, at vi pakkede bilen og tog afsted sent onsdag aften, i stedet for torsdag morgen. Det er på en eller anden måde dejligt at stå op og have en hel dag til at udfordre sig selv, i stedet for at have en kort eftermiddage. Der er dog også ulemper: Du kommer til stedet i mørke og ser ikke nærområdet i dagslys og du skal have alt på plads og varmet hytten op, før du kan gå til ro. Det kan godt være en udfordring at slå strøm og vandpumpe til, kun ved lyset af pandelampen- man kan let overse noget!
Vi kørte op i området, som jeg kender ganske godt. Køreturen forløb helt uden problemer eller forsinkelser. Selv ved grænsen gik det hurtigt og denne dag gad de end ikke se pas eller kørekort (du behøver ikke dit pas, et kørekort er nok for det svenske Politi). Turen op af E6 gik hurtigt og først ved Hamlstad slog jeg fartpiloten fra. Nu gik det østover af vej 25 og vi kørte lige ind for at proviantere. Kursen er i øjeblikket så lav, at det er billigere at hulmursisolere med svenske 100 lapper frem for at købe dansk Rockwool! Vejene var næsten tørre hele vejen, men her til sidst havde vi modtaget adskillige regnbyger- måske et varsel om hvad vi kunne vente? Vejrudsigten lovede ikke det fineste vejr, men regn, regn og regn.
Vi havde vores kære Mountainbikes med, de samme som vi brugte på sommerens eventyr ned gennem det gamle Øst-Tyskland, Polen og Tjekkiet. Disse ville vi køre en tur på, så snart skydningen i det bagvedliggende militær terræn stoppende. Skydningerne varede hele natten samt formiddagen, men vi havde rigeligt med tålmodighed, samtidig regnede det temmeligt markant. Over frokost stoppede skydningerne og vi klargjorde cyklerne (vi=mig). Vi har vores rutiner og jeg efterser altid cyklerne og gør dem klar. Lidt olie, lidt gearjustering og det rigtige tryk i dækkene, så har jeg det godt og føler mig velforberedt. Det er rigtigt godt for “min OCD” at have kikket udstyret efter, det giver en indre ro! Det samme gør sig gældende efter en tur: vask og eftersyn og rette opståede fejl. Alt dette gør jeg helst inden jeg tager bad og mens jeg stadig er varm efter turen.
Det var som at møde en god gammel ven- da vi satte os på cyklerne. Siden BTG (Bike Trans Germany) har jeg ikke cyklet på denne cykel, men har været henvist til landevejscykel eller fatbiken. Sadlen passede perfekt efter ens røv og styret sad præcist hvor det skulle. Skønt. Vi rullede derudaf men minimal oppakning, kun lidt værktøj, regnjakke samt kaffe og vand. Vi kørte på gode stier igennem det militære terræn som kvitterede med en kæmpe Elgtyr samt et skønt kuperet terræn. Efter 15 km kørte vi på Hallandsleden, som er til vandere. Det er dog muligt at køre store dele på MTB, det er muligt…. men der bliver sandelig også perioder med trækken!
MTB- trækkeri…
Det er ikke altid at sporet på en vandrings-led, er til at cykle. Heldigvis kan man da trække sin cykel igennem det meste. Vi knoklede på i små 30 minutter uden at komme i sadlen. Som så ofte før, skifter sporet ofte karakter og pludselig var det igen kørebart. Vi kørte til en lille shelterplads ved Björnsjöen, Mästocka. Her blev det tid til kaffe og en lille sundheds snack, hjemmelavet naturligvis.
Efter kaffen slog vi direkte mod “hjemmet”. Jeg havde inden afgang tændt op i vildmarksbadet og tanken om et varmt karbad var meget tillokkende. I køleskabet ventede også en “Radler”- min tyske ven. Øl blandet med forfriskende citrus- limonade. Der blev lagt tryk i pedalerne og netop som vi ramte hjemmet, begyndte det at regne. En god svensk efterårsregn, der falder voldsomt og længe. Vi nåede ikke at få et eneste dryp!
Regnen fortsatte hele aftenen. Vi nød aftensmaden og planlagde en vandretur næste dag. Turen skulle gå fra Simlångsdalen og ud til Danska Fall og videre langs Fylleåen. Denne gang havde vi lidt mere grej med for turen inkluderede en frokost og kaffebrygning.
Det blev morgen og allerede kl 06 stod jeg op for at smide lidt brænde i kaminen i vildmarksbadet. Hvorfor ikke starte dagen med et varmt karbad? Ved 8 tiden sad vi i karret og nød udsigten. Regnen havde stadig fat, men det så ud til at blive bedre op af formiddagen. Mon ikke vi igen skulle have held med vejret?
Vi pakkede en let dagturs rygsæk og skruede charmen på overfor vejrguderne. Samtidig satsede vi også på at plukke lidt svampe til aftenens pizza- helst nogle kantareller.
Fortsættes…
