Min planlagte vandretur uden mad blev anderledes end min tanke… Ikke så underligt, for sådan er det ofte: Du har en forestilling, men flere gange er virkeligheden helt anderledes. Men når jeg kikker bagud, så er enhver tur altid en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden… heller ikke denne sultetur.
Søren… hvad var formålet med turen? Tja… et af formålene var helt klart at klare mig med et minimum af føde, men uden at mangle varme, læ og ly. Skulle jeg smide et par kilo, så var det ikke min undergang- slet ikke! Men det primære formål var at trække stikket nogle sammenhængende dage og lige blive helt klar på mine prioriteter og få tydeliggjort den luksus jeg i dagligdagen er omgivet af.
Jeg havde pakket rygsækken med udstyr i bedste kvalitet og ikke for meget vægt. En titaniumsovn med skorsten. Sovepose, økse, sav, kniv, telt, underlag, titaniumsgryde, bestik, mugg, kedel, vandfilter, førstehjælpssager og min elskede Fjell-duken. Igen blev jeg glad over at glide med i mine 8-10 år gamle vandrestøvler. Det er lidt som at fødderne møder en velkendt og trofast makker. Støvlerne er Lundhags svar på den perfekte støvle til fjeld og jagt. Den sidder perfekt på mine fødder- men først efter de er gået til. Resten af min påklædning bar også præg af min hang til jagt… eller at være uset i skoven. Så alt i dæmpede farver – med en forbedret chance for at se flere dyr. Toplommen på rygsækken indeholdt kun skål og kop- meningen var at samle mad undervejs, som skulle udgøre min mad på turen.
Jeg tog afsked med min kone og gik fra hjemmet. Efter en times vandring gjorde jeg et holdt og plukkede lidt hyben og hev nogle dunhammer rødder op. De friske og hvide rødder smager lidt af asparges. De kan spises rå- men med fordel koges, så man ikke bruger for meget energi på at optage energien. Jeg gik videre endnu et par timer og klokken nærmede sig 15. Jeg fandt et vandløb der udelukkende løb i skoven og videre ud i en mose- så frem med mit MSR Hyperflow filter. Hurtigt pumpede jeg 4 liter vand direkte ned i vandblæren og straks efter begyndte jeg at lede efter et egnet sted til nattens camp.
Etableringen af lejren gik relativt hurtigt. Først telt, så brænde, dernæst samling af ovnen. Ovnen vejer 1500-1800 gram inkl skorsten og fylder ikke mere, end den kunne være i rygsækken sammen med resten af udstyret. Ovnen er en “klap ud” sag som er samlet på 2 minutter. Skorstenen er lige så let at håndtere, specielt efter første brug. Den skal lige brændes til- så er det som om at den har “hukommelse” når den igen rulles ud. Men første gang er det en god ide at få nogle hjælpende hænder og husk handsker- for det er ultra tyndt metal der let skærer igennem huden. Mens jeg indrettede teltet og ovnens placering- kom jeg i tanke om, at jeg lige skulle lave en lille trekantet ramme til skorstenen- for den bliver varm og smelter let den tynde teltdug. Rammen snittes let af tre grene som danner en trekant. Trekanten sættes omkring skorstenen holder afstand til teltdugen- mit telt har ikke et hul til skorstenen (endnu. Så jeg bruger indgangen og lyner ned fra oven- indtil skorstenen kan komme ud og derefter tilpasses åbningen til træ-rammen.
Uheldet sker under arbejdet med rammen. Jeg sidder og snitter mens min chaka svamp ligger i kedlen. Jeg laver lidt te af chakasvamp- og den koger lige voldsomt nok. Jeg sætter kniven i en træstub som jeg bruger som arbejdsbord. Tager kedlen af og snurrrer rundt, idet jeg lige vil ligge lidt ned. Min hånd rammer knivens blad. Jeg er naturligvis klar over at det er noget lort. Jeg kan se direkte ned til noget knogle og en sene. Det bløder en del, men min første bekymring er pegefingerens funktion. Den er dog fuldt funktionsdygtig og jeg kan sagtens mærke at nerverne ikke er beskadiget. Så skal der pres på. Jeg holder en handske på og samtidig finder jeg førstehjælpssættet frem. Desværre har jeg ikke taget sutur med, for så havde jeg syet det sammen- som jeg har gjort tre gange før. Jeg har syet en kammerat i fingeren og mig selv i foden og armen. Dette sår var i samme kategori. Men i stedet for sutur blev et plaster i stedet anvendt som steri-strip.
Jeg får placeret to “sting” og derefter på med noget tape. Jeg glæder mig over det rene snit men er noget irriteret over min egen dumhed. Efter nogle minutter er smerten væk og det er kun tankerne der rumsterer. Jeg beslutter at immobilisere fingeren, for hver gang jeg bevæger den- pibler blodet frem. En pind bliver tapet fast til finger og håndled. Herefter endnu en gang tape og så ligger jeg ned og slapper af. Min kone bliver orienteret og vi aftaler at jeg bliver derude og ser tiden an. Hvis det bliver værre, aftaler vi at jeg går retur og så kører jeg på skadestuen.
Mørket kommer og allerede kl 17 er det helt mørkt. Brændeovnen kaster en masse varme fra sig og jeg får spist hybengrød. Jeg har en let sommersovepose med og min fjellduk.- (Hunter Thermo.) Men der er ganske varmt og hver halve time smider jeg et større stykke brænde ind i ovnen. Varmen er så intens at jeg sidder i T-shirt og drikker min grannåle te. Natten forløber uden problemer og jeg er heldigvis ikke nød til at tisse i løbet af aftenen.
Voldsom varme! 
Maden 
Teltet
Jeg sover godt igennem fra midnat til kl 7. Jeg havde valgt at putte hånden i en handske for at modvirke tryk. Desværre er blødningen fortsat en smule og handsken er “groet fast” i forbindingen. Jeg kan godt fornemme at det trækker lidt i såret da handsken skal af. Min kone ringer og oplyser at min stivkrampe er udløbet for minimum ti år siden… ! Vi aftaler at jeg går hjem og når hun kommer retur fra job- tager vi et smut på skadestuen og får styr på stivkrampevaccination og evt sutur.
På skadestuen bliver jeg vaccineret mod stivkrampe og lægen kikker lidt på flængen. Hun syntes at min primitive lukning er helt fin og ikke noget hun vil gøre anderledes. Jeg får et par rigtige steristrips med samt påsat et fint sårplaster. Jeg er meget tilfreds og vi kører- min tur kan fortsætte.
Jeg smuttede lige forbi hjemmet og fandt lidt bivoks og lidt mandelolie. Jeg fik tanken om at lave noget sårsalve og afprøve det- en slags naturmedicin. Jeg fandt et lille glas samt olien blandt konens ansigtscremer. Da jeg igen stod i campen fandt jeg harepiks på nogle grantræer. Glasset blev sat på ovnen og 1 del harepiks blandet med 1 del bivoks blev smeltet sammen. Af med blandingen og herefter blev det blandet med to dele olie. Nu kunne blandingen afkøle og derefter på såret.
Blandingen var udemærket i konsistens og blev smurt på såret hvorefter det udleverede sårplaster blev påsat. Her en uge efter er der fortsat ingen infektion og det ser fornuftigt ud.
Fortsættes…..
One thought on “Selvpineri.. -eller?”