Vi var gået tidligt til ro. Varmen fra brændeovnen ebbede langsomt ud og jeg vågnede op for at lyne soveposen op. Vinni lå langt væk i drømmeland kunne jeg høre på hendes rolige vejrtrækning. Jeg lå og lyttede til gæssenes konstante kommunikation. Det var svært at finde ro så jeg tænkte at en lille nattevandring for at lade vandet, kunne være en mulighed.
I teltets netlomme lå min pandelampe, den lille med mulighed for rødt lys (som ikke vækker hele teltet med hvidt lys) ligger altid der. Det er praktisk hvis jeg pludselig skal ud af posen. Jeg fandt dunjakken frem, men besluttede at jeg ikke gad at tage bukser på. Jeg krøb ud af teltet og havde stor opmærksomhed på, ikke a berøre teltdugen- så ville kondensvandet blot ende i dunjakken. Teltets relative gode højde gjorde det muligt at komme ud, uden at kravle på alle fire. Jeg slukkede pandelampen og kikkede rundt. Der er 5-stjernet hotel og så er der 5-billioner stjerners camp! Jeg kikkede op på en skyfri stjernehimmel og kunne tydeligt se mælkevejen samt træers silhuet og himlens reflektion på søen. Det var helt fint at stå her i fem minutter med dunjakke og bar røv samt støvler! Hvilken oplevelse.
Jeg gik ned mod søen og vaskede hænder i det iskolde vand. Længere nede af søbredden kunne jeg se lidt lys fra den anden lejr. Det var ikke særligt koldt trods bare ben og jeg sad lidt i hug ved søbredden og lod indtrykkende vælte ind. Sikke en skøn nat og fedt at jeg vågnede, ellers havde jeg overhovedet ikke oplevet dette! Jeg fik den tanke, at der er en særlig forbindelse og sammenhæng mellem mig og dem jeg møder og den natur jeg omgiver mig med. Nå filosofien måtte tage en pause, jeg var ved at være klar til at krybe i posen igen.
Tidligt i seng betyder også tidligt op… eller det er teorien! Jeg vågnede først kl 07 og fruen sov stadig. Det var tydeligt at der havde været nattefrost. Græsset var fyldt med rimfrost. Solen stod lige ind på teltets indgang og rimfrosten smeltede hurtigt væk. Teltets inderside var fugtig af kondens. Jeg tændte op i brændeovnen og satte en kop kaffe over.
Det var uden tvivl en skøn morgen. Søen var blik-stille og brændeovnen gav en gennemgående varme i teltet. Kondensen forsvandt hurtigt og det ville øge herligheds værdien når vi senere skulle pakke det ned. Duften af kaffe vækkede min hustru. Vi sad i soveposerne og nød en kop. Vi besluttede at spise ved søen og gik i gang med at pakke det forskellige grej sammen.
Ved 9 tiden var vi klar til at tilberede morgenmaden. Hjemmefra havde vi pakket müsil i poser og så var det også lidt pandekagedej tilbage.
Mens Vinni lavede pandekager og mere kaffe, pakkede jeg det tunge udstyr ned i kanoen. Vi ventede med teltet til sidst. Jo mere tørt jo bedre. Jeg har i øvrigt et nøjagtigt billede af, hvorledes mine forskellige telte skal pakkes. Det er klart at det kan være svært at gætte, derfor lader hun mig styre slagets gang, selvom hun efterhånden er 90% sikker på fremgangsmåden.
Klokken 10.15 lagde vi fra land og sejlede mod Bavelse Sø. Solen stod skarpt ned på søen og der var ikke en vind. Kanoen var det eneste der brød vandspejlet. Vi holdte os tæt under land, ikke fordi va var bange for at vælte, men man fornemmer bedre farten når der er faste genstande tæt på. Det giver et boost i humøret når kraft i armen forvandles til fart i kanoen. Vinni ville lige ringe til børnebørnene og facetime, men ville først lige høre hvornår det passede at jeg kunne overtage hele styringen og fremdriften. Jeg udbad mig lige 5 minutter for jeg var ikke rigtig faldet ind i min rytme endnu og dertil var mobilsignalet ikke særligt godt lige her. Vi roede 6-7 minutter mere og jeg var nu inde i min rytme- for jeg havde helt glemt tiden da hun igen forhørte sig… Således fik hun kontakt med det ene barnebarn, jeg kunne tydeligt høre en barnestemme sige “Hej Mormor!” Den moderne mobilteknologi kan skam noget godt.
Igen var det varmt og selvom kulden fra søen kunne fornemmes på underarmen, var t-shirt for længst det foretrukne valg. Vi padlede nonstop indtil Skelby. Vi aftalte at det ville være rart med et lille stop for at strække benene lidt og måske lige besøge et rigtigt toilet- der var “trillet en kugle i kammeret”- som man siger. Vi lagde kanoen helt ind til molen, for vandet stod fortsat temmeligt højt. Normalt kan man ikke sejle så tæt på inden kanoen rammer bunden, men i dag var det perfekt. Jeg havde en plan om at springe ud af kanoen sådan lidt frisk-fyr agtigt, for at imponere hustruen. Men det blev til “røbvukket”-teknikken, hvor jeg ynkeligt kravlede ud af kanoen med to sovende ben og en døde baller. I samme stund kom jeg med en stille påmindelse til mig selv: Husk at træne din fleksibilitet! Heldigvis kom der hurtigt gang i bentøjet og samtidig med at blodet løb til musklerne -løb jeg mod toilettet! Det var sgu godt der ikke var mennesker ved “havnen” denne dag.
Efter Skelby kom Holløse Mølle. Her var en overbæring. Normalt trækker man blot kanoen over med alt udstyret liggende i bunden. Men en foldekano er ikke ligeså stabil og jeg forestiller mig at den vil knække sammen på midten, når al vægten balancerer på toppen. Så vi tømte kanoen for udstyr og bar den over, uden at benytte rullerne. Dertil kommer at der er en del sømhoveder der stikker op fra rullebroen- de vil helt sikkert gøre det onde ved kanoens presenning.
Øvelsen tog ikke længere end 5 minutter, så var kanoen igen i vandet. Vi sejlede forbi møllen, hvor der var betydelig meget vand og en kraftig strøm. Absolut dagens sjoveste 10 sekunder, da vi blev skudt ned af åen. På uret kunne jeg se at vi lige toppede med 14 km/t i nogle få øjeblikke. Vi fortsatte ned af Susåen og inden længe nåede vi til slutmålet: Ganges Bro.
Vi havde allerede aftalt at Vinni skulle gå hjem og hente bilen, mens jeg skulle skille kanoen og pakke den i rygsækken. Det var absolut dagens varmeste stund. Alle kanoens dele var tørre i løbet af 10 minutter og jeg havde akkurat rullet det sidste sammen inden fruen igen var retur med bilen. Vi slæbte udstyret op og efter en enkelt tur var alt grejet i bilen. Jeg fortalte lige Vinni, at jeg blandt andet havde giftet mig med hende- fordi hun evner at tage fat som en mand. Hjemme havde hun tændt ovnen og vi sluttede dagen med eget brød… endnu en af de ting jeg har gået og nørdet med igennem de seneste år….
Tak for en skøn pop-up tur- det er fedt du gider!
