Jeg havde mere ferie end min hustru her i julen. Det skulle bruges på en lille vintertur. Ikke for at komme væk fra hjemmet, men for at opleve kontrasterne og have lidt tid til at holde mit friluftslivs-håndværk ved lige. Vejrprognosen viste god frost og jeg kunne forvente ned til -12 grader om natten. Med det i mente, pakkede jeg lidt ekstra luksus ned i cykel-traileren.
Allerede et par dage inden, begyndte jeg at finde diverse udstyr frem. Min trofaste MTB blev udstyret med anden stikaksel, således at traileren kunne påsættes. Derudover skiftede jeg fra klikpedaler til flats. Jeg havde ikke lyst til at fryse for meget om fusserne og gad heller ikke at bedbringe ekstra vinterstøvler. Med flats monteret kunne jeg bruge almindelige vinterstøvler. Jeg smed også Pogies på styret- en vel foret vinter handske der sidder på styret. Jeg kunne således have tynde vanter på og alligevel have det dejligt varmt på fingerne.
Min foldbare Titaniumsovn og et hottent fra OneTigris (telt med skorstensgennemførsel) blev pakket ned i traileren sammen med økse og sav. På den måde kunne jeg i hverttilfælde holde varmen og tørre tøj, skulle det blive nødvendigt. Et godt liggeunderlag og en Quilt fandt vej i traileren, samt en Urberg feltseng og en Asivik klapstol. Dobbeltbrænder fra Optimus samt diverse kogegrej….. og min GSI kaffekværn med tilhørende stempelkande, jo luksus skulle der være. Brænderen er i en klasse for sig, den leverer 2×3000 watt og håndterer to gryder og hvert blus reguleres trinvist. Kun 820 gram for et dobbeltblus er verdensklasse.
Ud over det tekniske udstyr huskede jeg dunjakke, skaljakke, Merino uldundertøj, og hue – fra Danske Woodee. Woodee stødte jeg på ved en tilfældighed, men har siden udelukket brugt deres. Det holder fortrinligt! Jeg har ofte oplevet hvordan andre merinould-produkter hurtigt går i stykker, men Woodee klarer sig markant bedre (nej det er ikke betalt, men min erfaring med produktet). Også Fjellduken Hunter Extrem fra Jerven- røg i traileren. Jeg gad simpelthen ikke fryse, når nu jeg kun havde medbragt 3×400 kaloriers måltider, til hele turen! Min trofaste Patagonia Nano Puff -jakke var naturligvis på… Nok om udstyret.
Hustruen blev kysset farvel og straks kunne jeg tydeligt mærke, at traileren var pakket tungt. Nuvel, jeg skulle jo ikke cykle flere hundrede kilometer, men jeg vidste allerede at det ville blive temmeligt anstrengende. Jeg skulle blot krydse vejen for at fange de første skovveje. Allerede nu strømmede glæden frem. De grove dæk summede behageligt og sneen knirkede under trykket fra cyklen.
Tempoet var ikke højt, men sat således at jeg ikke dryppede af sved. Men varmen var slået til. Efter 30 minutter blev det for varmt og huen måtte af og hænderne trukket ud af de supervarme Pogies. Selvom temperaturen var under frysepunktet, var der en tyk dis i luften og vanddråber samt is hang i skægget og i håret. Jeg smed en podcast i øret og lyttede til to afsnit af “Den ydereste grænse”- fortællinger fra ekspeditioner rundt på kloden. På den måde fløj tiden afsted. Et par timere senere stoppede jeg og begyndte at lede efter en egnet camp.
Uldundertrøjen som var godt fugtig efter cyklingen blev skiftet ud med en tør og jeg gik i gang med at samle, save og hugge brænde. Teltet blev opsat mellem to træer. Egentlig er teltet lavet til hængekøje, men det fungerer også fint til 4 personer. Da jeg kun var mig, blev der plads til både cykel og trailer- og med et areal på 2×3,8 meter (og næsten stå højde) var der rigelig plads. Feltseng, stol og et klapbord udgjorde hjemmet sammen med brændeovnen. Tørresnor og lampe kom på plads og efter få minutter kom der også fart på brændeovnen.
Mørket faldt på og allerede kl 17 var der kun lys fra månen. Jeg lavede kaffe og kogte vand til dagens eneste måltid- en pose minutnudler. Sammen med nudlerne havde jeg plukket lidt vild hyben og blandet i retten. Slåen var der også rigeligt af, men umiddelbart skulle de ikke indgå i retten. De skulle i stedet udgøre desserten. Bærrene blev kogt, men det var som forventet, ikke velsmag. Kaffen smagte da også langt bedre og jeg kunne sidde i t-shirt og nyde den uden at fryse det mindste. Stilheden havde lagt sig og blev kun afbrudt af noget råvildt og en knitren fra brændeovnen. Jeg faldt i søvn og vågnede først da brændeovnen var brændt ud og kulden bed på de bare arme.
Jeg vågnede tidligt. 05.45 lige som jeg plejer. Nu var det tydeligt koldt og der hang en del is på indersiden af teltet. Jeg havde forberedt optænding af ovnen og gik straks i gang. Efter 30 minutter var teltet igen tørt. Jeg drak kaffe og gik i gang med at pakke. Det var dejligt at kunne pakke i god ro og under varme forhold. Jeg ventede til slut med at tage ovnen ud og pakke teltet sammen. Denne morgen var rigtig flot og jeg kunne trille fra lejren allerede kl 8. Jeg var naturligvis sulten, men så snart kroppen begynder at arbejde, forsvant tanken og følelsen. Nu trampede jeg igen i pedalerne og kursen var sat mod næste udvalgte skov. Jeg havde mine aftaler på plads omkring campering, så jeg vidste præcist hvor næste lejr skulle være. En plads med en lille bæk og med mulighed for sol hele dagen. Igen kom der lidt underholdning i det ene øre og tiden fløj afsted, mens jeg på ingen måde kan sige at cyklen også fløj. Tempoet var ganske afslappet…
Ved ankomst til næste camp kunne jeg konstatere at der var is på bækken, men ikke mere end den bristede da jeg skulle cykle over. Det passede så fint, idet der nu var adgang til rimeligt rent vand. Bækken udspringer i skoven, så med en gang filtrering og efterfølgende kogning – skulle der ikke være de store helbredsmæssige problemer. Jeg har ofte drukket vand af skov-bække og endnu ikke været syg af det, så adgangen til vand var på plads. Lejrpladsen lå smukt i solen og teltet kom hurtigt op. Jeg sad og nød eftermiddagssolen og drak en kop kaffe. Lidt tidlig aftensmad var absolut tiltrængt. Inden madlavningen sankede jeg brænde og gjorde det klar til ovnen. Samtidig med indsamling gik jeg langs bækken og kunne komme lidt rundt i området. Der var umiddelbar ikke noget spiseligt så jeg måtte nøjes med at kikke. Frosten bed noget i kinderne og jeg kunne mærke at det var på høje tid at komme i teltet og få fyret op i brændeovnen. Endelig skulle det blive godt at smide støvlerne og trække i mine dunstøvler. En rigtig varm sag med sål af gummi og tyk isolering. Mens jeg sad og fik varmen drømte jeg en smule om både fasan og den sneppe der hang hjemme- efter sidste jagt.
Aftensmaden blev fortæret og nudlerne smagte endnu bedre en jeg kunne huske. Allerede næste dag skulle jeg hjem igen. Det skulle nu også blive godt at komme hjem. Jeg fordrev tiden med snitte arbejde og fik også fjernet et par led fra cykelkæden. Temperaturen var markant højere denne nat og jeg sov ganske udemærket. Næste dag havde jeg et par timers cykling inden hjemmet var i sigte. Sikke en herlig lille tur….
TurTossen 