Som forælder gør jeg mig nogle forhåbninger på børnenes vegne. Jeg er overbevist om, at de selv skal gøre sig nogle erfaringer og jeg ikke vælger deres vej i livet. Samtidig ønsker jeg også at de får samme værdier ind i livet og måske også fanges af min begejstring af naturen og de muligheder der ligger lige for næsen af os.
Den yngste, Nicolai, har ikke vist den store interesse for udelivet. Dengang han gik i skovbørnehave var han altid ude, men siden da er interessen styrtdykket. Vi bor i naturskønne omgivelser med egen skov, sø og rigelig plads til at udfolde sig. Alligevel har Nicolai ikke brugt mulighederne. Jeg gik og funderede lidt over, om han måske slet ikke var min 😉
Ungdommens Wienerbrøds kultur havde godt fat i ham. Det eneste der kunne trække den unge mand ud, var fodbold. Ofte overvejede jeg at tage ham med på skitur, men hans fysik og lyst stod ikke mål med de udfordringer der følger med på mine ture. En god tur i sneen er efter devisen: “Earn Your Turns”! Dvs du skal selv gå op- for at køre ned… Det er hårdt arbejde og et håndværk der er krævende, men belønningen er endnu større. Nicolai var med i Alperne for nogle somre siden- her gik han helt ned efter 2-3 km i afdæmpet terræn.
Så kom forløsningen! I sommers var han igen med i Alperne. Pludselig skulle han med på morgenløb, var begejstret for at besejre det ene bjergpas efter det andet. Han søgte udfordringer og var konstant motiveret for at lære færdighederne i fjeldet. Jeg købte grej til ham og han nåede at slide meget på det. Måske faldt æblet alligevel tæt ved stammen?
Der skulle smedes, mens jernet var varmt. Jeg aftalte straks en ny tur i efteråret. Turen skulle gå til Sverige- omkring Hallands Åsen, Simlångsdalen og Kullen. Turen bød på flere aktiviteter:
- Vandring
- Camp med bål
- Rapelling
- Pack Raft
- Klatring
Appetitten på udelivet var intakt. Vi drog afsted og slog en camp op. Nicolai brillierede i køkkenet og jeg sørgede for lejrens øvrige dele. Vi planlagde at “bestige” Kløverbjerget i ly af natten, for at kunne sidde og kikke ud over dalen mens solen stod op. Vandringen var kort og noget svedig, men op kom vi og lagde os på klippen med min “Fjell Duken- hunter” over os (en genial kombination af et tæppe og et stort regnslag). Hurtigt faldt vi i søvn og vågnede først da lyset tittede frem. Primus blev tændt og kaffen brygget. Vi blev ikke snydt for oplevelsen. Da solen slap horisonten tog vi klatreselen på og rapellede ned af klippen. Nicolai fik lært selen at kende, de vigtige knob, bremsen og selve håndværket. Sikkert kom han ned af klippen.
Vi vandrede til Danske Fallet. Nød frokosten og fortsatte gennem tæt birkeskov og tørvemose. Bilen stod klar og vi kørte sydover til Hallands Åsen. Her skulle Pack-raften i brug og han skulle lære at samle og adskille båden og naturligvis lære at håndtere den i vandet.
Forsættes…..
TurTossen 
Fed beskrivelse, en man som pædagog bliver glad i låget af at læse
Keep up the good work and stay sharp😀
LikeLike