Op på Gråhøe- de gamle kan endnu!

Dette er fortsættelsen på “Påsken på Retur” https://turtossen.me/2019/04/22/paasken-paa-retur/

Det gamle Tour-team lå i Lavuu i Kvannslådalen. Jeg forventede faktisk en lang søvn ovenpå gårdsdagens lange køretur og sene camp. Men allerede kl 06 var vi alle tre ude af poserne. Jacob gik som sædvane straks i gang med snesmeltning og vandkogning. Jeg havde forventet at skulle op i løbet af natten for at tisse, men det udeblev. Jeg havde dog forberedt mig herpå, derfor var mine dun-sko medbragt. De er ikke skønne at se på, men virkelige behagelige og varme. De er lige til at hoppe i og har gummisål, så man kan gå rundt i sneen uden at dunene bliver våde.

På en tur i 2002-ish, havde vi besluttet at indkøbe pulke til en fornuftig pris. Dengang kostede de i omegnen af 6-700 kroner. Dem trak vi med snore, hvilket også fungerer upåklageligt, indtil du kører nedad eller traverserer på en skråning. Det er i forvejen voldsomt svært at køre i terræn med langrends eller tur-ski, når jeg dertil lægger en løseligt ophængt pulk… ja så er det et selvmål. På nedkørsler kommer pulken bagfra og takler dig i ankelhøjde og på traverser rutcher den ned mod dalen og trækker dig derefter.
Jacob var egentlig stor modstander at pulken, men når der nu kun skulle almindeligt vinterudstyr i pulken- og ikke dysekanoner og granater- så var det ok. Jeg havde siden 2002 anskaffet mig en original “Fjellpulken” med et træksystem der virkede meget overbevisende. Inden denne tur havde jeg opmålt og billede dokumenteret systemet og sendt til gutterne. Dette blev således efterlignet med hasselgrene, klatreseler, gaffatape, snor, ståltråd og karabiner. Konklusionen på deres anstrengelser: det virkede perfekt!

Morgenmaden bestod af eget hjemmeblandet müsli med tørmælk, som blot skulle tilsættes vand. Hver især har vi lavet efter egne referencer, men alle havde nogenlunde fulgt samme fremgangsmåde: Hjemme havde vi målt en normalportion op- som vi ville spise i dagligdagen. Herefter gange med 2 og så fylde mælkepulver op så smagen var kvalm sød. Hertil smides lidt ekstra rosiner og chokolade i posen. Hjemme er det en urimelig stor og fedtmættet portion, men i vinterfjeldet er den perfekt!

Efter et par timer var maden spist og campen pakket. Vi kikkede på kort og tog bestik af terrænets beskaffenhed. Med feller (klatreskind) under skiene stod vi fast og kunne trække, mens det store glid ikke var eksisterende. Men en pulk på slæb, vægter jeg absolut bundtræk frem for hastighed (hvilket vist gælder generelt for mig). Hurtigt fandt alle ind i deres egen rytme. Som sædvanligt går jeg lidt langsommere, men det generer ikke teamet- som dermed får en kort pause i ny og næ. Jeg prøver altid at undgå for meget sved under ture i vinteren, men inden længe var vi alle godt ophedet. Det gik op, op og op. Solen bagte ned over fjeldet og både solcreme og solbriller kom på.
Mens sveden dryppede og solen brænde os godt af, gik vi og talte herlighederne op. Skønheden i fjeldet, det gode kammeratskab, lykken over at konerne har forståelse. Det var faktisk umuligt at være utilfreds med livet- og pludselig stod uret på frokost.

Vi gjorde holdt og spændte pulkene af og placerede dem således som ryglæn. Frem med termoflaskerne og pulvermaden. Frokosten gled ned og Jacob fandt kikkert frem for at finde andre levende væsener i området. Der var helt mennesketomt. Kun fjeld-ryper havde vi forstyrret.
Ole rejser dagligt i tog- på første klasse. Hver dag tager han to breve kaffepulver med hjem og to stykker chokolade. Disse herligheder (eller en brøkdel) havde han medbragt på denne tur. Kaffen smagte fantastisk og udkonkurrerede den normale pulverkaffe jeg havde med. “Jeg har 60 kopper kaffe med”- sang Ole mens han smed chokolade ind i puljen. Det er en del af vores fælles værdisæt: Medbring noget hygge til turen, det skal være spiseligt eller drikbart!

Uden at aftale noget, var der stemning for en middagslur. Vi var nær målet som var et plateau ved navn Gråhøe. Et hurtigt kik i spejlet ville kun bekræfte at destinationen indeholdt samme element i navnet, som min hårfarve. Selv om jeg kun husker Ole som værende med mørk hårfarve, er der helt sikkert grå hår iblandt. Ole er den af os der har mest hår, herefter kommer jeg. Jeg er den med flest grå hår og tynd i toppen. Jacob har stort set været skaldet siden han var 30. Men de gamle mænd kan sagtens endnu, vi skal bare lige have en “morfar”. Frokosten varede hermed små to timer inklusive kaffen og en lille lur. I vores unge dage havde vi helt sikkert fortsat lige efter maden, men med rutinen og alderen viste vi alle, at vi nok skulle nå målet i behageligt tempo og i rigelig tid.

Ved 16 tiden nåede vi Gråhøe. Her besluttede vi at lave en god camp der skulle stå i to dage. Heroppe i 1560 meter var sneen god og på denne position ville vi både have glæde af morgen- og aftensol. Der er naturligvis en pris at betale for den solrige placering: ingen læ for vinden. Et kik på vejrudsigten flyttede ikke vores telt. Vejret skifter hurtigt i fjeldet, det ved alle med lidt erfaring. Teltet er testet under storm og holdt uden problemer. Jeg ejer også tunnel- og kuppeltelt , som preformer bedst i storm. De står virkeligt godt, men der er lav højde i begge typer og med alderen er det rart at kunne tage sit tøj på, halvt stående- frem for halvt liggende! Komfort er i højsædet, sammen med lethed. Teltets midterstang havde jeg udskiftet med en sammenklappelig kulfiberstang. Det sparede mig for 1 kilo. Inderteltet var ligeledes droppet. Sammenlagt var vi dermed under 900 gram pr mand. Som en indskydelse havde jeg taget tre små Harald Nyborg presenninger med, som gulv. Det er trods alt rart at være fri for fugten fra sneen… så plus 3 x 200 gram.

Med en etableret camp, kunne vi hygge lidt om udstyret. Ole og Jacob kunne trimme deres trækstænger lidt og jeg fik ladet powerbanken op med solpanelet. Det gik overraskende hurtigt, så både telefon, ur og mini-Ipad med det topografiske kort fik en tur. Appen har jeg omtalt i rosende vendinger før og hedder Topo Norway. Den kan også købes for Danmark, Sweden, France mm. Så længe du har strøm og hentet kortet til offline brug- så er den virkelig anvendelig. Lynhurtigt kan du se din position på telefonen med underliggende topografiske kort. Kortet er mere detaljeret end papirkortet man normalt køber. I-pad mini fungerer som planlægning- det er rart at kunne se et større udsnit.

Aftenen meldte sig og ved 20-21 tiden gik vi i poserne. Vejret var helt stille. Ved 3 tiden krøb jeg ud af teltet med sovepose og underlag og fortsatte søvnen ude. Nogen taler om 5 stjernet hotel- jeg taler om 5 billioner stjerners hotel! Sikke en smuk nat og WOOOW for en solopgang! Allerede klokken halv fem begyndte morgenrøden over fjeldet. Jeg tænkte straks på min kone, som sagtens ville kunne klare vinterfjeldet og lovede mig selv at tage hende på vintertur allerede næste vinter. Jeg faldt i søvn igen og vågnede sammen med resten af teamet – ca 12 timer efter vi gik på køjen!

Fortsættes….