Mor…er du sikker på at du vil? … HELT SIKKER?

Omtrent således lød ordene fra en af pigerne, inden vi umiddelbart skulle afsted. Men det kan måske også være svært at forstå, for uindviede ud i friluftsliv. Men det er bare således, at vi som par/ægtefæller elsker at opleve og udfordre os selv. Det gør vores forhold unikt og vi fungerer eminent godt på disse ture.

Planen var Vestkysten. Men en pludselig indskydelse har ændret kursen lidt. Efter en skøn tur til Svendborg opdagede fruen et skilt mod Ærøskøbing… “der har jeg aldrig været!” Så vi tog færgen til Ærø og cyklede rundt derovre. Ærø skuffer absolut ikke. Sikke en kulturskat og naturskøn ø.

Fra Ærø tog vi til Fynshav med endnu en færge. Denne gang 100% eldrevet. En meget behagelig tur og igen faldt vi i snak med andre bikepackere. Et par fra hovedstaden som også havde fundet gravelbikes som deres foretrukne tohjulede. Dog fyldte deres bagage noget mere end vores og de så skeptiske ud, da jeg snakkede om telt, kogegrej og soveposer. Det var også i den samtale jeg nævnte at, på vores 3 ugers tur sidste år, jeg kun havde to par underbukser med- og de ikke kom i brug…. Så i år er der kun et par med! Min frue tyssede lidt på mig… “det behøves du altså ikke fortælle!”

Et andet par havde trailer med på cyklen. Noget jeg absolut ikke er fan af! Denne gang undlod jeg dog at kommentere, men skævede noget til de bøger og strikketøj som hun havde medbragt på cykelturen. Imens hun strikkede fortalte hun, at hun tog bussen når der var modvind og bakker- og teltet havde de aldrig pakket ud. Jeg er sikker på, at deres start fra færgen i Fynshav har været ganske ubehagelig. De første par kilometer er det op af bakke og modvind! Derimod lagde vi fra borde i et tempo der nok har virket hysterisk. Men min kone kan altså levere en del watt- der gør mange mænd misundelige. Vi var ikke ude på at køre hurtigst, men efter 500 meter lå vi forrest på cykelstien. Sønderborg trak i os og vi kørte dertil i et fænomenalt tempo, af cykler med pakkenelliker påspændt.

I Sønderborg blev vi budt velkommen af solen. Vi spadserede op af gågaden og spurgte ind til et godt spisested. Familien var ikke fra byen med kunne dog anbefale en café. “I går bare ligeud indtil der dufter af vafler, og så kikker i til venstre.” Vi skulle dog også lige vise cyklerne frem og fortælle lidt om turen. Knapt var vi gået derfra før en anden stoppede os. Han var også interesseret i vores udstyr og ville gerne have en anbefaling. Jeg viste ham min opsætning og henviste til Restrap- der efter min mening laver topprodukter til bikepacking.

Godt mætte satte vi kursen mod Aabenraa. Det blev en smuk og kuperet tur ind over landet, forbi Dybbøl og det sidste stykke langs fjorden. Bentøjet trængte i den grad til lidt wellness og rumpen til hvile! Vi handlede ind og fandt en campingplads. Når vi handler ind, tager jeg en lille 30 liters rygsæk frem op folder ud. Den er smart, men når man cykler med den folder remmene sig ind og bliver som en klaverstreng. Skønt at cykle mens rygsækken langsoms gnaver sine remme ned til knoglerne- jeg hader at køre med rygsæk…..

Fortsættes…..