Ja, så vil jeg fortsat ud og opleve. At være afsted på tur, tror jeg har en positiv indflydelse på min egen opfattelse af min alder! Der er naturligvis visse faktorer der ændres, mens selve håndværket er det samme. Jeg er blevet ældre. Samtidig er udstyret også blevet lettere og smartere. Derfor har jeg ikke rigtigt oplevet at blive langsommere, eller ikke kunne bevæge mig over samme distancer. Dog er liggeunderlaget blevet tykkere! Altså er behovet for komfort øget samtidig med alderen. Der er elementer, jeg ser anderledes på nu- end for 20 år siden!
F.eks har jeg aldrig forstået campervans, tagtelte og campingvogne. Men jeg ser lidt anderledes på det nu! “Selvfølgelig” køber jeg ikke en kæmpe campingvogn, men de mindre og meget offroad kapable som f.eks “Hero Camper” har da fanget min opmærksomhed.
Denne sommerferie skulle foregå i Norden. Sverige og primært Norge. Som altid havde jeg brugt nogle aftener på at se på forskellige områder. Derudover havde jeg investeret i et tagtelt. En sovekabine på taget, lige til at klargøre på 2 minutter. Her lå vores hjemmevante dyner og hovedpuder klar. Det var en klar opgradering af komforten!
Et tagtelt er dyrt. Men med lidt søgning og held, var det lykkes at finde noget fornuftigt til en fin pris. Lidt fiflen med ekstra isolering og en praktisk hylde fik jeg lavet. Beslagene havde jeg også svejset kortere bolte på, således at det passede bedre til tagbøjlerne. Som sædvanligt gik pakningen igang en uges tid inden selve turen. Jeg må indrømme at de sidste par arbejdsdage føltes længere og jeg kunne mærke spændingsmomentet var stigende. Det er noget helt særligt at lette anker og sætte kursen mod nye oplevelser.
Tagteltet blev monteret og bilen pakket flere gange, indtil alt havde en fornuftig plads, uden at fylde mere end nødvendigt. Køleboks med kompressor fandt også frem til bagagerummet. Vi satsede ikke på at spise i restauranter på turen, derfor ville det være nødvendigt med effektiv nedkøling af madvarerne. Hertil er en kompressor køleboks det eneste rigtige. Derudover fandt jeg også en stor PowerStation (Goal Zero) frem, der kunne strømføde køleboksen en lang nat.
Nu havde vi mulighed for at handle fersk kød, diverse friske mælkeprodukter og lidt chokolade og opbevare det, uden at det hele gik til i varmen. Det skulle vise sig at blive 2 uger med høj varme og lige så meget sol.
Vi kørte over broen til Sverige og svingede mod nord. Vi ville gerne snuppe en overnatning i Sverige, inden vi kørte ind i Norge. Tæt på Mellerud fandt vi en skøn plads. En gammel borgruin (Dalaborg) lå helt ud til søbredden (Vänern). Vi gik en lille tur i området og fandt også et passende sted at snuppe et morgenbad. Med udsigt over vandet, på et klippeskær fandt vi et godt sted at tilberede aftensmaden. Vi sad længe og nød et lille glas vin samt lysets skift på himlen. Myggene meldte deres ankomst, uden at være for insisterende. Men som tiden gik, blev det mere og mere tillokkende at nyde udsigten fra tagteltet. Her kunne vi nyde omgivelserne godt beskyttet af det indbyggede myggenet. Vi faldt hurtigt i søvn.
Jeg vågner altid tidligt og ingen undtagelse denne morgen. Der opstod en del tumult ved søbredden. En fiskeørn havde set sig varm på en flok ænder. Både måger og ænder havde travlt med at advare hinanden og ænderne piskede rundt i baljen, hvorefter de gik på vingerne og pilede afsted, ud over søen. Herefter blev der igen ro.
Efter en times tid fik hustruen øjne. Vi tog en dukkert og herefter spiste vi morgenmad og indtog dagens kop kaffe. Vi pakkede sammen og gjorde os klar til afgang. Som et sidste ritual, gik vi campen igennem for at sikre os at intet var tilbage, ud over vores skoaftryk. Det er både god stil og skal sikre at der ikke ligger en eller anden dims tilbage. Der er mange der på et tidspunkt har mistet “grydetangen”, den tang der bruges til at tage gryder af gasblusset. Gryder til turbrug er som regel født uden håndtag, i stedet følger en lille tang. Netop denne tang har fået øgenavnet: “sjoveren”. Årsagen er at den altid bliver væk!
Vores bil er skabt til langtur og den er en sand fornøjelse at køre i. Tagteltet larmede ikke meget og ændrede ikke på fornøjelsen. Selvfølgelig påvirkes brændstoføkonomien lidt. Normalt kører vi 1100 km på en tankfuld, nu blev det ca. 1000 km.
Vinni (hustru) ville gerne besøge Oslo og gå en tur i byen. Jeg kunne sagtens lokkes med en god kop kaffe. Efter en fin gåtur og kaffe, rullede vi atter ud på landevejene. Vi ville gerne besøge Øvre Årdal og vandre op til Vettisfossen. Jeg viste at det betød spændende bjergkørsel, højfjeld og bjergtagende udsigter! Vi havde afsat 14 dage og der var intet hastværk, så en overnatning inden Øvre Årdal ville være fint. Sperillen (sø) ligger ved E16, mellem Hallingby og Nes. Her fandt vi et skønt sted at campere. Vi trængte også til et bad og mulighederne var tilstede.
Vi slog tagteltet op og udbyggede boligen med en tarp (som halvtag) og dertil et myggenet under halvtaget. I sandhed en luksuscamp. Vi har siden december 2024 brugt vores isbad hver morgen. Det er blevet et fast ritual, som er afhængighedsskabende. Derfor forsøgte vi også at finde badesteder til hver aften, således at vores “fix” kunne indløses. Sperillen var ikke særlig kold, men forfriskende.
Efter mad og mad blev der tid til hyggelæsning. Vores små lænestole fra Asivik og Nemo fylder som en liter mælk og vejer også mindre end en liter mælk. Det giver komfort i lejren. Nu sad vi med hver sin bog og gled ind i læsningens verden. Rigtigt nat blev det aldrig, men som ofte før, måtte jeg erkende at det var sengetid. Side 247 i bogen var nu påbegyndt 3 gange , uden indholdet var forstået. Køjen kaldte.
Turen over højfjeldet var ligeså fantastisk, som jeg havde forestillet mig. Vi gjorde et frokoststop på fjeldet og spiste lidt fra køletasken. Jeg begyndte at lede efter et egnet sted at campere i Øvre Årdal, men det bedste valg var en campingplads. Til 250 norske og med vekselkursen i mente, var det et sikkert bud. Her kunne vi også få et rigtigt bad, som var inkluderet i prisen. Jeg bookede to overnatninger. Derved kunne vi spare os selv for en køretur efter besøget til Vettisfossen. Det ville med garanti blive nogle anstrengende kilometer op af bjerget. Vejrudsigten sagde 26 grader og det ville blive en tur på 16-17 kilometer. Vi indlogerede os på pladsen efter et besøg i dagligvarebutikken.
Næste morgen blev dagturs-rygsækkene pakket og vi begav os afsted mod toppen.
Turen var præcis så anstrengende og svedig som forventet. Særligt de sidste 600 højdemeter gav sved på panden. Undervejs på vandringen, gik vi igennem en højmose. Den velkendte duft af lyng, blåbærkrat prikkede til mine erindringer fra barndommen. Jeg kunne tydeligt huske de mange ture i fjeldet som spejderdreng. Hertil utallige uger i fjeldet som ung. En følelse af frihed, glæde og at være “på hjemmebane” brusede i gennem kroppen. Dette var noget jeg havde savnet!
På toppen nød vi en længere pause og snuppede en bid chokolade. I pausen blev skjorterne hængt til tørre og vi snuppede nogle minutter på ryggen. Solen bagte fra en skyfri himmel. Naturligvis lå der en lang tur ned igen. For at flytte fokus fra benarbejdet, begyndte vi at tale om de mennesker vi mødte på vejen ned. : “Han er bankfunktionær og hun går hjemme. Han har tjent godt på nogle investeringer. Han spille badminton hver onsdag. Hun er kassér i den lokale gymnastikforening og som tidligere bibliotekar, leder hun også læseklubben. De har to børn, en søn som ikke rigtigt har fundet sit kald og en datter der bor i Oslo. Hun kommer sjældent og besøger dem, fordi det er røvsygt!” På den måde gik tiden hurtigt og vi var tilbage på campingpladsen i god tid før aftensmaden. Vi kunne derfor nå både kaffe og et tiltrængt bad.
Vi pakkede igen bilen og kørte mod Jotunheimen og Hurrungane. Området har jeg besøgt flere gange og klatret “Storen” samt flere andre toppe, der blot kunne bestiges. Storen er en markant og smuk top der kræver klatreudstyr og evnen til at sætte sine sikringer selv.
Besseggen lå og ventede på os. En virkelig spændende vandring som giver et smukt view over fjeldtoppene. Igen skulle vi ind over højfjeldet og en unik køretur på gode veje ventede. Sidst på dagen landede vi tæt på Gjendesheim. Der var rigtig mange nordmænd der benyttede det fabelagtige vejr til en tur på fjeldet. Derfor var der rigtig mange biler som optog alle pladser i vejkanten. Vi trak endnu engang campingkortet og købte to dage. Vi kunne derfor pakke rygsækkene i god tid og gå tidligt i seng. Næste morgen var vi tidligt oppe og allerede kl. 08 var vi på ruten med vandrestøvler, rygsæk og fuld af forventning.
Det var en særdeles varm dag og allerede ved 10 tiden viste termometeret 25 grader. Hydrering var en høj prioritet og vi havde hele tiden en mugg (kop) klar. Hver gang vi krydsede et vandløb, benyttede vi chancen til at tage en slurk vand. Det gik op og op. Tempoet var afmålt, således at man ikke eksploderede fuldstændigt. Efter 4,5 timer stod vi på toppen og forude ventede endnu 3,5 times nedstigning, inden vi kunne tage båden retur.
Det var en hård men uhørt smuk tur. Særligt nedstigningen var udfordrende idet der var flere steder hvor lidt klatring var nødvendigt. Vi holdt ikke ret mange hvil, idet vi mødte et par der havde brugt 7 timer på den halvdel, vi var i gang med. Vi havde en båd retur vi skulle nå!
Heldigvis var vi nede i god tid. Vi nåede endda at tage et afkølende fodbad samt en tidligere afgang.
fortsættelse følger….
